Min søster og jeg har lidt af et dilemma. Vi er helsøskende og har to halvbrødre fra vores mors tidligere ægteskab. De har dog ingen interesse i at besøge os/vores mor, og de vil heller ikke invitere vores mor til noget. De vil faktisk slet ikke have noget med hende at gøre, medmindre der er noget, de vil have, og vi synes, det er irriterende, at de udnytter vores mor på den måde. De holder hende fuldstændig ude af deres liv, men kommer rendende, når der er noget, de kunne tænke sig.
Læs også: Søster til Puk: Min lillebror bliver udnyttet
Og når den ene af halvbrødrene har været på besøg, er vi ikke tvivl om, at han har taget en souvenir med hjem. Han stjæler fra os, og vores mor vælger at vende det blinde øje til, selv om vi påpeger det! Vi ved, at hun er klar over det, men vælger altid ikke at gøre noget ved det.
Men det, der irriterer os mest, er, at vi også har hørt, at han allerede ved, hvad han vil have fra vores hus, når mor går bort. Det er, som om det eneste, der betyder noget, er det, der er penge i.
Det, vores halvbrødre ikke er klar over, er, at alt materielt står i vores fars navn, og det betyder, at de ikke kommer til at arve noget af det. Vi ved, der er mange ting i huset (dyre ting), de gerne vil have fingrene i, og vi er sikre på, de bliver sure, den dag de finder ud af, at de ikke får noget af det.
Læs også: Puks brevkasse: Min lottogevinst er et problem for mig
Men vores frygt er også, at vi vil blive holdt ude af familien og diverse familiesammenkomster, da det er dem, der styrer det.
Vi ved ikke, om der er noget, vi kan gøre eller sige til dem, så det hele ikke ender i sure miner, når vores mor går bort, og håber derfor, du har et råd til os. Eller skal vi bare lade det gå sin gang og se, hvad der sker?
Fortvivlet datter
Læs også: Brev til Puk Elgård: Opret en fremtidsfuldmagt
Kære Fortvivlet datter
Først og fremmest ville jeg fokusere på jeres mor, så længe hun lever. Hyg med hende. Vær omkring hende. Derudover vil jeg råde jer til, at I får lavet et testamente. Der findes digitale udgaver, og der er også mulighed for at lave det sammen med en advokat. Når der er optræk til ballade som i jeres familie, kan man lige så godt handle fornuftigt og udvise rettidig omhu. Så når I en dag står i den situation, at jeres mor ikke er her længere, er testamentet klar. Jo bedre forberedt, jo færre konflikter kan der opstå.
Læs også: Brev til Puk: Svigerdatteren er blevet så grådig
Men I skal nu nok blive uvenner alligevel. Læg en plan for, hvad I vil gøre, når det sker. Tal det igennem. Hvad er det værste, der kan ske? Hvordan vil I bevare roen? De fleste af de problemer, vi tager på forskud, kommer aldrig til at ske. Så lad være med at skrue situationen længere op nu. Hold jer til facts, og vær konkrete i forhold til det, I kan gøre noget ved, som det at få papirerne i orden. Jeres mor tænker jo nok på sine sønner, som hun tænker på jer piger. Jeg tror, hun oplever, at selv om I ser hinanden som halvsøskende, så er I alle fire hendes ”hele” børn. Derfor kan det være svært for hende at gå ind i konflikterne.
Læs også: Brev til Puk: Bange for at min far bliver udnyttet
Lad jeres mor tackle situationen, som hun finder det bedst, og hvis I har noget at kommentere, så sig det eventuelt til brødrene. Udenom jeres mor. Så altså, snuden i sporet med de konkrete ting, I kan kaste jer over som forberedelse, og lad være med at lade tankerne drive alt for langt ud i fremtiden. Løs problemerne i den rækkefølge, de opstår.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk: Vi er ikke trygge ved vores mors nye ven
