Nu vil jeg være helt ærlig og benytte mig af muligheden for at være anonym, og så vil jeg fortælle dig om min situation.
Jeg er som du vokset op i vanskelige kår. Vi havde ikke meget, da jeg var barn, og der var heller ikke lige en stor uddannelse, der lå og ventede på mig. Jeg fik job på et hotel for år tilbage og kom ind i den branche, og det var der, jeg mødte min nuværende forlovede.
Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor mine venner
Jeg håber ikke, jeg støder nogen ved at fortælle, at jeg er en flot pige. Det ved jeg, og det er også derfor, min forlovede fik øje på mig. Så … udseendet har jeg altid haft, men resten har været svært.
Nu er jeg så havnet i den her situation, at en meget velhavende mand har kastet sin kærlighed på mig. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg kan lide den eksklusive livsstil. Der mangler ikke noget. Vi rejser, når man kan, han giver mig tasker og tøj, og jeg får i det hele taget alt, hvad jeg peger på.
Når vi er alene, er han sød, men når vi er sammen med andre, hvad vi meget ofte er, så undlader han aldrig at fortælle historien om den lille grimme ælling, som han reddede op fra slummen. Han bliver ofte fuld, og så føler jeg, at jeg skal lægge øre til en masse nedladende.
Læs også: Puks brevkasse: Min datter behandler mig som en grøntsag
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, når han fortæller om, at jeg var fattig og nu har alt det, jeg ønsker. På grund af ham. Han har jo ret, men det er ubehageligt. Hans venner er også meget velhavende. Jeg kan måske sidde og være den flotteste og den med den slankeste talje og de højeste kindben, men det er, som om jeg ikke er andet værd.
Mit dilemma er, at nu lovede jeg at være ærlig: Jeg elsker de dyre tasker, alle de muligheder, jeg har fået, og alt det, der følger med pengene. Men jeg kan mærke, det alligevel gnaver. Hvad skal jeg gøre, Puk? Jeg føler, jeg har alt at miste.
Den grimme ælling
Læs også: Kvinde til Puk: Møder kun forkerte mænd
Kære Den grimme ælling
Du har ikke alt at miste. Du har mulighed for at bevare noget, der ikke kan købes for alverdens milliarder. Din selvrespekt. Din værdighed og din tro på, at du er noget værd.
De værdier er i min optik meget mere kostbare end 1.000 dyre tasker. Der er ikke noget i vejen med at vælge taskerne, rejserne, tøjet og de fine middage, men så skal du være meget bevidst om, at det er et aktivt valg, du har truffet, og så kan det ikke nytte, at du sidder og krymper dig. Vælger du at gå på kompromis med dig selv, vælger du også konsekvenserne.
Læs også: Puks brevkasse: Vil gerne finde kærligheden
Du kan jo prøve at bede din forlovede om at lade være med at nedgøre dig, men nu vil jeg også være ærlig over for dig: Jeg tror ikke, han vil forstå det, og jeg tror ikke, han vil holde op med det. Det, at han overhovedet nedgør dig i andres påhør, fortæller mig desværre, at han selv synes, det er i orden.
Du er en fornuftig, arbejdsom pige. Du har klaret dig, indtil du mødte ham. Man er ikke kun noget værd, hvis man er velhavende. Hvis du, uden det gør nas nogen steder, kan nyde luksuslivet i al sin vælde, så fyr den af. Men hvis det fortsat niver i din sjæl, så se at komme videre.
Stort kram fra Puk
