Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor mine venner

Mandag, 9. december 2019
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
Hvad gør man, hvis ens kæreste taler nedladende til ens venner? Det er dilemmaet for læseren, der skriver til Puk Elgård. Læseren er ked af, at hendes kæreste taler nedladende til venindernes mænd, men hvordan skal hun håndtere det? Læs Puk Elgårds bedste råd her.
Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor mine venner

For snart to år siden flyttede min søn hjemmefra, og jeg fik lyst til at prøve lykken på datingmarkedet efter at have været skilt en del år.

Jeg fik hurtigt kontakt med en mand, og vi svingede godt sammen. Sidste vinter flyttede vi sammen, og vi har det dejligt. Vi interesserer os for film, bøger og politik og diskuterer meget. Og vi har fantastisk sex.

De første måneder holdt vi os noget for os selv, men nu har vi et par gange været til runde dage hos nogle af mine gamle venner. Det er også gået fint.

Men da jeg så inviterede to gamle veninder med deres mænd til middag hjemme hos os, gik det ikke så godt.

Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste har forandret sig

Min kæreste var meget nedladende, især overfor den ene af mændene. De er begge håndværkere og ikke så "intellektuelle”, som min kæreste anser sig selv for at være. Den ene gjorde han nærmest nar ad.

Det er da sandt nok, at min venindes mand er typen, der slynger noget ud, som han ikke rigtig har belæg for. Den anden mand går meget op i sport og træning, og det var min kæreste altså også noget hånlig overfor.

Jeg sagde bagefter til min kæreste, at han godt kunne tale ordentligt til folk, men han argumenterede, at når der blev slynget påstande ud, som var helt ud i det blå, så er man vel nødt til at korrigere. Og “sportsidioten” burde kunne tage en gang gas.

Min kæreste har ikke noget imod at være sammen med vennerne igen, men han siger til mig, at så må han jo “have en liste over, hvad han må sige og ikke må sige.”

Læs også: Brev til Puk Elgård: Hvordan finder vi nye venner?

Jeg synes, det er lidt barnligt. Min veninde har ringet og sagt, at hun ikke tror, hendes mand har lyst til at være sammen med os igen – han gider ikke at blive talt ned til.

Det er lidt svært med sådan nogle venskaber, når vi er nået lidt op i årene. Jeg har ikke lyst til at opgive mine gamle venner, men heller ikke min kæreste.

Skal jeg “nøjes” med at se mine veninder fremover, eller har du en idé til, hvordan problemet kan løses?

Putte

Læs også: Puks brevkasse: Hvad laver han mon så længe på toilettet?

Kære Putte

Det første, jeg tænker, er, hvorfor de andre mænd ikke gav igen? Sad de bare og lod sig fornærme og blive talt ned til? De kunne da godt have sagt fra under middagen.

Du gjorde det rigtige ved at påpege overfor din kæreste, at man ikke taler sådan til andre mennesker, og du er nok nødt til at tage emnet op igen næste gang, I skal have gæster eller skal på besøg hos nogen – så minder du ham lige om almindelig pli.

Jeg ved såmænd ikke, om I skal ses allesammen igen. Men hvorfor egentlig ikke? Mænd har det med at skulle ”pisse territorier af”, og det kan være, din kæreste vandt første runde, men kan de andre mandfolk ikke være mænd nok for at vinde anden runde? Hvorfor er det jer kvinder, der skal løse det for dem?

Læs også: Puks brevkasse: Hans eks fylder lidt rigeligt

Det kan I veninder jo tage en snak om. Vi kvinder har en tendens til, at vi vil glatte ud og løse alt.

Jeg stemmer for, at I selvfølgelig mødes igen, og så må din kæreste rette ind, og de andre må mande sig op.

Går det ikke, så drop de besværlige mænd og fortsæt med at ses som veninder.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Trist kvinde til Puk Elgård: Han sagde, at vi skulle giftes, men der sker ikke noget (link fjernet)