I 2013 blev jeg skilt efter 14 års samliv. Jeg var 19, og han 22 år, da vi mødtes. Vi fik uddannelser, købte ejendom sammen, fik to børn, og økonomien var god. Et godt liv, syntes jeg, og det ved jeg, han også syntes – indtil han blev forelsket i en pige på 19 år.
Vi blev skilt, fandt en ordning med ejendom og børn, som dengang var tre og otte år, og var rygende uvenner i et år derefter. Det var et svært år, hvor han gik fra at være en kærlig og god far og mand til at være upåregnelig og direkte sige, at nu var vi skilt, og derfor skulle vi aldrig mere tale sammen.
Læs også: Puks brevkasse: Har fortrudt skilsmissen
Efter seks måneder fandt han en anden pige et par år ældre end den første. Derefter begyndte vi at samarbejde bedre. Den kæreste har han fortsat, og hun og jeg kommer fint ud af det sammen.
Børnene bor hos mig og er hos deres far hver anden weekend. Derudover ser han dem ofte i forbindelse med vores datters sport, som hun dyrker på eliteniveau, og er samme sportsgren, som hendes far og bonusmor er professionelle indenfor.
Min eks får dog stadig de "hjerneblødninger", som han havde det første skilsmisseår, hvor han slet ikke kan eller vil samarbejde. Han råber og skriger, hvis jeg ringer til ham om noget praktisk (børn eller førnævnte sport), og siger, at jeg kontrollerer ham, dominerer ham og bestemmer over ham.
Det er korrekt, at jeg er struktureret om meget og især den nævnte sport, som koster mig omkring 10.000 kroner om måneden. Når jeg er ene med to børn, fuldtidsjob, hus og en datter, der skal bruge mange timer og weekender på sin sport, kræver det lidt struktur.
Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste
Når han får en af sine "hjerneblødninger", plejer jeg efterhånden at lade ham være, til det driver over – det svinger mellem en til flere uger. For mig er det hårdt med de udsving, og vi ved aldrig, hvor vi har ham. Han er en træmand, og det er umuligt at tale med ham om, hvad de udsving gør ved mig.
Siden ham har jeg haft kærester, men ikke hvor børnene har været involveret. Det er selvvalgt, og alligevel har jeg et skønt liv. Godt job, god økonomi, hus, stor familie, mange veninder og venner, gode kolleger og selvfølgelig en masse gode oplevelser med vores børn.
Jeg har ingen følelser for min eks, men holder af ham som den gode ven og far, han i perioder kan være. Han virker kort for hovedet selv i sine gode perioder, hvis han får indtryk af, at jeg ser en anden, og det gør jeg netop nu, hvor en af hans helt store "hjerneblødninger" finder sted. Hvad skal/kan jeg gøre?
Den forvirrede eks
Læs også: Brev til Puk Elgård: Hans eks fylder lidt rigeligt
Kære Den forvirrede eks
Lad os bryde det hele op i bidder.
Umiddelbart virker din eks som en mand, der er styret af sine impulser. Det viste han, da han forlod dig til fordel for en yngre model, og siden forlod hende for en tredje. Impulsstyrede mennesker er lidt svære at samarbejde med. Måske du ser hans udfald i et andet lys nu, hvor du ikke længere bor sammen med ham? Havde han en rem af huden, da I boede sammen, og du så kunne nå at korrigere og afbøde de værste "hjerneblødninger", som du kalder det?
Læs også: Puks brevkasse: Eksen ringer, og kæresten springer
Er han, som jeg antager, styret af impulser, så er han havnet i noget af en udfordring, nu hvor han skal dele sin tid og opmærksomhed mellem to kvinder, børn og sport. Det er et sandt mareridt for en mand som ham. Han har selv sat sig i den situation, men han er meget presset.
Med hensyn til jeres samtaler er der nok også plads til at udvikle. Du skriver, han er en træmand, og at det er umuligt at tale med ham om, hvad hans udsving gør ved dig. Den samtale, du beskriver, er en samtale bygget på anklager. "Du gør det her ved mig"-tilgangen lyder som en samtale, der får ham til at lukke i. Kan du prøve at tage en anden slags samtale med ham? I en god periode spørge ham, hvordan han har det? Om han er okay, for du har bemærket, at hans humør skifter? Godtag hans svar, og lad være med at åbne en diskussion. Bare lyt til hans frustrationer.
Jeg tror, han føler, du skal kontrollere hans liv, selv om I er skilt. Lige meget hvor rimelige dine krav er, så kan det sagtens være, han føler sig overvåget og kontrolleret af dine planer.
Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig
Noget, vi også kan se på, er dine egne ambitioner. Du virker som en ualmindelig struktureret og organiseret kvinde med høje idealer. Det er der intet galt med, men det kan måske være svært for andre at følge med på dit niveau. Jeg forstår, det er vigtigt med struktur, når man skal køre hus, børn og karriere, men kan du øve dig i at rumme, at andre mennesker ikke kan leve samme snorlige tilværelse?
Jeg ved ikke, hvordan din hverdag ser ud, eller hvad du laver, men jeg tror, det er nødvendigt med lidt mere luft. Kan der skrues på noget? Vi kvinder med højt energiniveau og høje ambitioner må lære, at det mindre perfekte somme tider også er godt nok.
For at opsummere, så tænk over, om din eks altid har været drevet af impulser, tal med ham, når der er ro. De største slag vindes i fredstid. Og se så, om du kan slække lidt på det stramme skema og drysse lidt af det uperfekte ned over dit liv.
Jeg ved, mit svar peger i retning af, at arbejdet ligger hos dig, men sådan er det altid. Vil man have andre mennesker til at ændre sig, må man selv agere anderledes.
Stort kram fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Eksen er altid med til familiebegivenheder
