To brødre reddet efter hjertestop

Torsdag, 14. april 2016
Af Kurt Balle Jensen, foto: Jørgen Ploug
Med godt fire års mellemrum faldt Ole og Johannes om med hjertestop på samme badmintonbane i Thisted, og i sidste tilfælde var det lillebror, der gav storebror hjertemassage. Det havde han fået lært efter sit eget hjertestop.

Døden har to gange spillet med og tabt på badmintonbanen i Munkehallen i Thisted. De to brødre Ole på 60 år og Johannes Lund Larsen overlevede hjertestop, fordi andre spillere i hallen gjorde det, der skulle gøres. Og i sidste tilfælde var det den bror, der sidst på året 2011 selv fik hjertestop, der var klar med den livgivende hjertemassage.

– Vi havde bestyrelsesmøde i lokalet med udsigt over banen, da jeg pludselig så Ole falde om, fortæller Steen Erichsen, der netop er gået af efter seks år som formand for Thisted Badmintonklub og har undervist i førstehjælp. - Jeg vidste, den var helt gal og skyndte mig derned.

Gled væk igen

Ole spillede den efterårsdag som sædvanlig double med sin svigersøn Jakob Bojesen som makker, og Jakob husker tydeligt det hele i detaljer.

– Den stod 26-27, da jeg pludselig så Ole synke sammen. Vi fik ringet, og Steen gav hjertemassage, indtil Falck nåede frem, og han fik stød flere gange, inden han fik en sprøjte med adrenalin i hjertet og kom til sig selv.

Læs også om Jan, der overlevede 20 hjertestop på tre kvarter

Ole fik en firdobbelt bypass­operation og lærte siden selv førstehjælp. I Oles og Kirstens hjemby Amtoft samlede man ind til en hjertestarter, og det var vigtigt, da Oles bror Johannes, 62 år, i januar i år også fik hjertestop. På mange måder var det, som om historien gentog sig: Johannes spillede med Jakob som makker, og på den anden side af nettet var hans bror Ole og hans svoger Andreas Søgaard. Pludselig bad Johannes dem vente lidt, mens han gled ned på knæ. Han ville op igen, men faldt i stedet helt om.

– Det gik meget hurtigt, og efter vi havde ringet 112, ydede vi førstehjælp, og hjertestarteren blev hentet.

Glad for livet

Heldigvis klarede Johannes også skærene.

– Jeg dybt taknemlig for det danske hospitalsvæsen, som var helt enestående i pleje og omsorg og en medvirkende årsag til, at jeg allerede dagen efter at være blevet udskrevet var klar til at tage fat på arbejdet igen, siger Johannes.

De to brødre ved begge, at der har været bud efter dem.

– Man bliver glad for livet på en anden måde end tidligere, og man gider ikke beskæftige sig med små ærgrelser, der alligevel ingenting betyder, siger Ole, der halvandet år efter sit hjertestop løb halvmaraton på Storebæltsbroen.

Johannes nikker. Han fortsætter sit liv som familiefar og som medejer af trykkeriet Friheden, men nu ved han, at hver dag i livet betyder noget og skal leves fuldt og helt.