Snart skal jeg giftes, og jeg håber at få dit svar inden min bryllupsdag. Jeg har overvejet en overraskelse til min mand, men så kommer min tvivl.
Han mistede sin mor, da han var 10 år, og den sorg og det savn sidder dybt i ham. Det taler de ikke meget om i familien. Hans far har fundet en ny kvinde, og det er jo længe siden, moren døde.
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk Elgård: Gift med en egoist
Min mand har vist mig film, hvor han som barn er sammen med sin mor i mange forskellige situationer. Jeg vil så gerne vise de film i et sammenklip til brylluppet, men hvordan vil gæsterne mon reagere?
Min mand har flere gange sagt, at han ville ønske, hans mor skulle opleve hans bryllup, og at jeg havde mødt hende.
Hvad synes du? Skal jeg lave en lille film med ham og moren og inkorporere den i min tale til ham? På den måde vil hans mor jo være repræsenteret. Jeg håber, du vil skynde dig at svare.
Bruden
Læs også: Brev til Puk: Svigermor ønsker bryllup i en kirke - jeg gør ikke
Kære Bruden
Stort tillykke med brylluppet. Før jeg svarer på dit svære spørgsmål, vil jeg lige fortælle dig og de andre læsere lidt om proceduren i forhold til brevkassen.
Når I skriver til mig, er det mig, der åbner og læser, og her er alt bare mellem jer og mig. Derefter vælger jeg de breve, jeg vil besvare. Der kommer af og til breve, der ikke skal besvares, men det er få. Når jeg så har skrevet mit svar, sender jeg jeres spørgsmål og mit svar til min dygtige redaktør, og det er nu hendes opgave at blande spørgsmålene, så siderne bliver interessante og harmoniske og uden ens emner i samme blad. Derefter sendes siderne til layout og korrekturlæsning, før de sendes til tryk, så der er en længere produktionstid, før bladet udkommer.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger
Så når du beder mig om at skynde mig, er det ikke helt noget, jeg selv bestemmer. I enkelte tilfælde vælger jeg dog at svare både direkte og i bladet (og det gør jeg nok med dit spørgsmål), men et hurtigt svar er altså ikke noget, I kan regne med. Brevene skal i bladet, og det er der, I skal læse svaret. Nå, dette var blot for at få jer til at forstå forretningsgangen i brevkassen.
Med hensyn til filmen med den afdøde mor. Det er virkelig et sats. Jeg forstår 100 procent din tanke, men det kan være, du rammer helt forbi og sender en bombe ud i selskabet.
Da jeg blev konfirmeret, viste min onkel lysbilleder fra min barndom, og pludselig kom der et foto af min afdøde søster op på skærmen. Det billede havde sneget sig ind mellem mine barndomsbilleder. At se min afdøde søster (som ingen nogensinde talte om) på en stor skærm midt i festen virkede som en eksplosion i rummet. Der blev bomstille, og ingen anede, hvad de skulle sige. Sorgen over hendes død var knusende og et tabu i familien, og festen blev aldrig naturlig derfra. Det var et uheld, at billedet blev vist, men det blev dét, vi alle huskede fra min konfirmation.
Læs også: Brev til Puk: Han sagde, at vi skulle giftes, en der sker ikke noget
Baseret på den erfaring vil jeg virkelig bede dig overveje din overraskelse. Hvis du havde fortalt mig, at din svigerfamilie har et meget naturligt forhold til tabet af moren, og at de ofte taler om hende og er åbne om savnet, så ville jeg mene, det var en rigtig god idé. Men hvis det er, som du beskriver, et emne, der aldrig bliver berørt, så tror jeg, du skal holde dig fra det. I stedet kan du lave den lille film og se den sammen med din mand, når I vågner om morgenen som nygifte.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. I den bedste af alle verdener var vi mennesker langt mere åbne om savnet af vores kære, men for rigtig mange er døden et svært emne, og det vil være meget, meget trist, at en god tanke som din skulle skabe en akavet stemning på din store dag.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Puks brevkasse: Jeg vil ikke se min eksmands nye kone
