Der skal være plads til alle

Panikalderen kan komme til udtryk på mange måder. Det vil 67-årige Inger Marie og 70-årige John Kronborg gerne skrive under på. For 15 år siden stod de nemlig ved en skillevej. Skulle de fortsætte deres trygge tilværelse på Midtfyn eller springe ud på dybt vand og købe et konkursramt feriecenter i Nordjylland? De tog springet.

 

– Min stakkels mand, griner Inger Marie i dag. – Ikke nok med, at han havde en meget initiativrig kone, nu skulle han også finde sig i, at hun ville have et feriecenter. 

 

 

Inger Marie og John blev sammen med fire nære venner og familiemedlemmer ejere af Feriecenter Slettestrand – uden at ane det fjerneste om den meget hårde branche. 

 

I dag har fem af familiens seks børn og deres ægtefæller slået sig ned i Nordjylland. Og ikke nok med det. Af dem arbejder alle på nær en svigerdatter og -søn på feriecentret. 

 

– Det er skønt, og vi elsker at arbejde sammen. Men vi har en klar rollefordeling, og det er nødvendigt. John er direktør og tager sig af økonomi og jura, mens jeg er driftsleder og samler alle trådene. Børnene er til gengæld eksperter inden for hver deres område, som de leder. I det daglige betyder det, at der er en fin blanding af tryghed og dynamik, understreger Inger Marie. 

 

Og den kombination har vist sig at være vejen til succes.

 

 

Det er nemlig lykkedes familien Kronborg at overleve i feriecenterbranchen. Samtidig har de skabt deres egen unikke niche med udgangspunkt i, at de vil gøre en forskel. 

 

– Både John og jeg har været speciallærere for mennesker med handicap, og fascinationen af det specialområde har vi aldrig kunnet slippe. Vi ville derfor aldrig være hoppet over i denne branche, hvis ikke vi kunne bringe vores ekspertise ind. Vi blev godt nok fra starten advaret. Ingen ikke-handicappede vil holde ferie med handicappede, fik vi at vide. Men det har vi modbevist. 

 

 

Derudover har ægteparret Kronborg fra begyndelsen set det som deres pligt at tage et socialt ansvar. De har derfor startet deres eget bosted, Delfinen, i den ene af centrets fløje. Det betyder, at 10 udviklingshæmmede i det daglige arbejder side om side med de øvrige medarbejdere i køkkenet, i receptionen og som pedeller. Derudover spiller delfinerne, som de kaldes på feriecentret, også altid en vigtig rolle ved centrets musik- og sang­arrangementer. 

 

– Det er et magisk spil, der opstår, når mennesker med forskellige forudsætninger mødes. Den rummelighed, der er her, gør det ekstra spændende at gå på arbejde. Delfinerne er efterhånden blevet en slags maskotter her på stedet, og heldigvis er vores gæster vilde med det, vi gør, og er meget tolerante, smiler Inger Marie.