Drømmen om et halmhus

Onsdag, 17. september 2014
af Katrine Sivkær Pettersen, foto: Torkel Dyrting
Drømmen om et halmhus blev til virkelighed for fem år siden, da Hanne Lerstrup Pedersen og Morten Hyllebergs selvbyggede hus stod færdigt med græs på taget og muslingeskaller under gulvet.

- Da vi første gang kom herud, var det en ren pløjemark, siger Morten, der for snart ti år siden tog Hanne med en tur til Egebjerg i Odsherred på Sjælland for at vise hende, hvor deres nye, fælles hjem kunne ligge.

- Det var en pløjemark med en vanvittig god udsigt, tilføjer Hanne med et smil. Hun var ikke svær at overtale. Parret, der på det tidspunkt havde været sammen i et par år, boede i Valby, men var klar til at slå sig ned. Og de var enige om, at det skulle være på landet.

Pløjemarken kaldes nu Fri og Fro og har i ti år været en økologisk byggeforening, hvor 16 familier har bygget deres drømmehuse.

På Ærø har Monica Fabricius sit eget bådebyggeri

En selvbyggerfamilie

Hanne, 37, og Morten, 42, er et af de par, og de har fundet deres syvende himmel med højt til loftet og frisk luft, hvor de - og ikke mindst deres børn, Gerda på 5 og Anton på 3 - har kort vej til vennerne, kan færdes frit langt fra bilister og kan løbe ud til brombærbuskene, når de har lyst.

Vejen hertil har dog ikke været uden bump på grusstien, og selv om de med deres selvbyggede hjem i byggefællesskabet har skabt et bæredygtigt hus, er gældfrie og har fået en større frihed, er det ikke tid, de har fået mere af. Men derimod friheden til selv at vælge til og fra.

Parret var ikke i tvivl om, at Fri og Fro var noget for dem. Morten havde altid drømt om at bygge et halmhus, og Hanne var med på ideen om det runde hus.

Væggene i familiens hjem består i dag af halm, hør, ålegræs og lerpuds bundet op på en trækonstruktion. At meget er genbrug kommer til udtryk i vinduerne, som er både firkantede og trekantede. Og tagvinduet giver lys til det store rum, som fungerer som køkken, stue, spisestue og legerum for de små.

Hanne er sikker på, at pauserne er altafgørende i et sådan projekt, og parret er enige om, at de har været for dårlige til at give sig selv tid til pauserne.

Udkig til stjernerne

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sådan et projekt trækker tænder ud og tårer frem. Det første halvandet år vågnede jeg, før vækkeuret ringede og tænkte yes! Det sidste halvandet år vågnede jeg, når vækkeuret ringede og tænkte åh nej! Man skal ville processen og ikke kun resultatet.

De er blevet bedre til pauserne. Også når det kommer til naboerne. For selv om de elsker fællesskabet, er det også vigtigt at kunne trække sig tilbage, forklarer Hanne.

- Ligesom med et parforhold er det godt for fællesskabet, at det føles frivilligt. Derfor er vores hus indrettet, så stuens store vinduer vender ud mod haven og ikke ud til stien, hvor der går en masse mennesker forbi.

I fremtiden drømmer parret om en udbygning, hvor børnene, når de er lidt større, kan få deres egne værelser. Lige nu deler alle fire nemlig soveværelse.

- Vi har mærket en klar forskel mellem Valby og Egebjerg. Her er stille om natten, vi kan se stjernerne, og vi mærker følelsen af plads og natur i langt større grad. Som jeg har sagt før, så gør det, at sjælen kan ånde.

Læs også om Signe og Glenn, der boede i en skurvogn, da de byggede deres hus i 2012

Mad på 15-20 minutter