Puk Elgård har hver uge en brevkasse i Familie Journal
Har du brug for et godt råd i en given situation, så skriv til Puk Elgård: puk@familiejournal.dk
Kære Puk
Vi bor på landet, hvor der er langt mellem husene, og jeg kender ikke alle naboer.
Forleden var vores hund på strejfetur, så jeg kørte rundt og ledte og kom forbi et lille landsted, som ligger godt gemt væk fra vejen.
Jeg ved, hvem der bor der − et lidt ældre par, som holder sig helt for sig selv, og jeg har ikke noget med dem at gøre.
Jeg kørte dog op til deres hus for at spørge, om de måske havde set min eventyrlystne hanhund.
Jeg blev mødt af manden, som var meget afvisende og bare ville have mig væk fra grunden så hurtigt som muligt. Meget uvenlig.
Men jeg var der længe nok til lige at skimte to meget, meget tynde heste i en fold.
De så totalt misrøgtede ud. Store huller i pelsen og så magre, at jeg kunne se deres ribben.
Jeg kørte hjem til min mand og fortalte ham, hvad jeg havde set, men han mener ikke, at jeg skal blande mig.
Vi blev faktisk uvenner, og han instisterer på, at det ikke er vores sag, hvordan de behandler deres heste.
Han synes ikke, at vi skal skabe ufred.
Men jeg kan ikke glemme, hvad jeg så.
Nu har jeg gået et par dage og er så selv kommet i tvivl.
Var de virkelig så tynde, de heste?
Er det mig, der er galt på den?
Skal jeg køre op til dem igen?
Skal jeg melde dem til dyreværnet?
De ved i så fald helt sikkert, at det er mig, der har meldt dem, og så bliver der måske ballade.
Men jeg kan vel heller ikke lade de stakkels heste stå?
Hvad gør jeg?
Når du underskriver dig sådan, så forpligter det.
En dyreven taler dyrenes sag, og hvis det er sådan, du ser dig selv, så må du ikke lade tvivlen styre dig.
Jeg synes, du skal kontakte Dyrenes Beskyttelse.
Du kan ringe 1812.
Det er en landsdækkende vagtcentral. Der kan de rådgive dig.
Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed, men arbejder sammen med politiet, så de kan handle, hvis der er tale om vanrøgt.
Ifølge Dyrenes Beskyttelses hjemmeside besvarer de dagligt ca. 300 henvendelser om dyr i nød, så de er trænede og vant til at rådgive mennesker som dig, der står i en svær situation.
Med hensyn til din mand så kan jeg godt se, det er noget møg, hvis han bliver sur på dig.
Men hvis han ikke bryder sig om ufred, så skal han lade være med at blive uvenner med dig.
Han skal ikke rette sin vrede mod dig, men mod de mennesker, der ikke behandler deres dyr ordentligt.
Det må du forklare ham.
Jeg ønsker dig held og lykke.
