Har lige set udsendelsen med dig og din bror om afhængighed, for jeg er selv i gang med at kæmpe mig ud af ludomanien og har de seneste tre måneder været i behandling en gang om ugen. Det går bedre end forventet, og min terapeut får virkelig min hjerne på overarbejde.
Læs også: Puks brevkasse: Af og til er jeg fuld, når min datter kommer fra skole
Der er fundet noget frem fra barndommen, som var godt gemt, og jeg er nu i gang med noget, der skal ligne at forfatte en bog om det at være fanget i ludomanien, men der dukker hele tiden nyt op, og jeg bliver nødt til at omskrive fortællingen. Når man har været ludoman hele sit liv og de seneste mange år har brugt det som en flugt fra virkeligheden, betvivler man konstant sine egne evner, og det er her, du kommer ind i billedet. Du har jo erfaring med forfatterskab, hvordan gør man? Hvem kontakter man?
Læs også: Puks brevkasse: Et glas vil trigge et tilbagefald
Det er, som om det stadig er et tabuemne. Jeg har heller ikke selv endnu haft modet til at stå frem, har kun fortalt et enkelt vennepar om mit behandlingsforløb, men det, jeg er ved at skrive, er helt uden omsvøb, og så må vi tage den derfra. Via samtaler på behandlingsstedet har jeg opdaget, hvor omfattende et misbrug jeg har haft, og hvilke vanvittige konsekvenser der har været i forløbet.
I jeres gode program kunne jeg genkende meget af det, som din bror har været igennem, og jeg vil tro, at min hjerne ville være endnu mere rød end hans ved en scanning. Mit misbrug stod på i næsten 40 år.
Ludomanen
Læs også: Puks brevkasse: Bekymret for min bonusdatter
Kære Ludomanen
Først og fremmest vil jeg udtrykke min respekt for, at du har fundet styrke og mod til at gå i behandling. Det er en kæmpe overvindelse. Det ved jeg. Nu skal du holde fast. Din hjerne vil forsøge at drille dig og få dig til at spille. I den situation, du står i nu, er hjernen ikke blot din ven. Den vil have sin dopamin og vil forsøge at overtale dig til at gamble igen. Fortsæt med at gå i behandling, og fortsæt med at tale med terapeuter.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Har fået nok af at være gift med en alkoholiker
Jeg synes slet ikke, du er der, hvor du skal overveje en bog. Det er stadig MEGET følsomt for dig at erkende og fortælle om det, der har ført til din ludomani, og de konsekvenser, det har haft for dig og dine pårørende. At skrive en bog og blotte sit liv offentligt er mere voldsomt, end man lige kan forestille sig. Selv jeg, der har levet med offentligheden gennem 25 år, har været mere påvirket af at dele min historie, end jeg havde troet, jeg ville være.
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist
Jeg synes, du skal øve dig i at dele. Sig ja til at gå i grupper, og tal med andre ludomaner. Væn dig stille og roligt til at fortælle og blive hørt. Du kan sagtens skrive undervejs. Det vil jeg opfordre dig til at gøre. Skriv, så hjertet bløder, og få alle dine følelser ud af den kanal. Men skriv i første omgang for dig selv. Når du engang er kommet godt gennem terapien og har fundet din identitet og lagt ludomanien bag dig, SÅ kan du begynde at tale om at skrive bøger. Men slet ikke nu. Lyt dog til din længsel om at fortælle din historie. Den er sund og god. Men i første omgang deler du kun med særligt udvalgte.
Det er mit bedste råd til dig. Jeg ønsker dig af hele mit hjerte held og lykke og ikke mindst styrke i kampen mod din afhængighed. Hold fast! Gør det. Det er hårdt arbejde, men det kan lade sig gøre.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Puk Elgård om sin opvækst: Tavsheden var det værste
