Familie Journal deltog: Kom med til garnbanko

Juleaften. Mit fødselsår. Brødrene Gebis. Min kones alder.

Carsten mener 24, 61, 5 og 31, og det er vi kvikke nok til hurtigt at finde ud af. Men det kræver lidt mere, da aftenens fjerde spil går i gang. Her er der nemlig ingen tal på bankopladen, men kun udtryk som ”magisk ring”, ”markør”, ”jumperp” og ”klyngem”. Selv Gamle Ole er skiftet ud og må finde sig i, at der på yderste plads på pladen i stedet står ”lad m falde”.

Hvis nogen skulle være i tvivl, står m for maske, for vi er til garnbanko i Kulturhuset Indre By.

Se her: Masser af gratis strikkeopskrifter

Garnbanko? Ja, du læste rigtigt. To krøllede hjerner, tilhørende føromtalte Carsten og hans lidt mere end 31-årige kone, Kristina, har opfundet det lettere vanvittige og vanvittigt sjove bankospil, der denne torsdag underholder 162 kvinder fra København og omegn. Salen i Kulturhuset er helt udtamponeret, og der har været udsolgt i ugevis.

En del af gæsterne er lettere gråstribede, men der er også adskillige grupper af meget yngre modeller. Og så er der Luna på 10, som egentlig skulle have ligget i sin seng. Men da barnepigen fik forfald, fik Luna lov til at tage med mor, Mia Mezin, til garnbanko. Og mor er en dedikeret strikker – ja, Mia har endda fået tatoveret et smukt garnnøgle på højre håndled.

Det er nok ikke helt forkert at påstå, at de fleste af deltagerne i salen ville blive ret abstinensprægede, hvis verden pludselig var udgået for garn. For lige ved siden af kaffekoppen og de strikkemarkører, der bruges til at dække de opråbte tal til, ligger strikke/hækletøjet i klar, parat til start-stilling. Ja, mange har endda garnet mellem hænderne, samtidig med at bankoet er i gang.

Se, hvornår næste garnbanko holdes

– Mit fødselsår! råber Carsten. – Hvad var det nu, det var?

– 61! råber 162 kvinder retur, og det er svært ikke at blive imponeret over en mand, der på få minutter lærer en hel sal fuld af kvinder, hvornår han har fødselsdag.

Vi er heller ikke i tvivl om, at fødslen foregik på Bornholm, for Carstens dialekt er ikke slidt af, selv om han har boet i hovedstaden i 40 år. Og skulle vi glemme det, får vi undervejs et par historier fra klippeøen. Når tallet 5 er identisk med Brødrene Gebis, er det for eksempel, fordi det var det antal tænder, som de to fiskerbrødre til sammen havde i munden, før de fik gebis!

Læs også: Vi bliver så glade af at strikke sammen

Skræmte børnene

Carsten Hansen og Kristina Jensen står sammen bag netværket Knitwork, Strikkeuniversitet, en årlig strikkefestival, en lille garnbutik på Østerbrogade og gennem de seneste par år altså også garnbanko.

Carsten var ikke mere end 12, da han lavede sit første arrangement, en bornholmsk udgave af Tivolis spøgelseshus. Det foregik i cykelsmedens forladte kælder, og med et dusin ophængte tæpper og et par indforskrevne kammerater, der kunne udstøde tilpas skræmmende skrig, lykkedes det Carsten at indkassere 10 øre for hvert barn, der gerne ville være lidt bange. Sidenhen lavede Carsten spejderlejre, koncerter og smugkro, men som 17-årig var øen blevet ham for lille, så han forlagde residensen til hovedstanden.

I 2010 sad Carsten som sagsbehandler i sygeplejerskernes a-kasse, og han havde to ægteskaber bag sig. Det samme havde Kristina, som jobbede på Professionshøjskolen Metropol, der blandt andet efteruddanner sygeplejersker. Skæbnen – eller rettere – bureaukratiet – ville det sådan, at Carsten måtte udføre adskillige krumspring for at få Kristinas elever hastegodkendt til et kursus.

– Det her må koste dig en kop chokolade, sagde Carsten i telefonen til Kristina, som han aldrig havde set. Det var hun med på, men han kom hende alligevel i forkøbet og inviterede hende på Hotel d’Angleterre. Fint skulle det være – og det blev mere end fint. For en måned senere boede de to sammen.

– Vi var begge omkring de 50, og vi genkendte jo den slags følelser. Der var ingen grund til at spilde tiden, siger Carsten.

Hvert år på årsdagen for deres møde indtager de i øvrigt igen en kop chokolade på d’Angleterre.

Kender du Maries Ideer?

Pladen fuld

I sin fritid lavede Carsten fortsat allehånde events, for eksempel digtoplæsninger og forfatterforedrag, mens Kristina altid var bedst tilpas med et stykke håndarbejde mellem hænderne.

– Det bed jeg ikke særligt mærke i, for sådan var det også derhjemme på Bornholm. Min mor og min moster strikkede, og da min bedstefar ikke mere kunne se nok til at løse krydsogtværsen i Familie Journal, begyndte han at strikke strømper. Det havde han lært som ung.

Men den dag, hvor et af Carstens arrangementer måtte aflyses, blev han lidt ærgerlig, for han havde jo reserveret Kulturhuset.

– Jeg var lige kommet hjem fra strikkefestival på Bornholm, og der var gang i strikkefestivalerne flere steder i Jylland. Så hvorfor ikke prøve at lave vores egen her i København? siger Kristina, der hurtigt remsede 10 strikdesignere op, som hun gerne ville til workshop hos.

– Vi skrev til de 10, og vi fik svar fra 12, for de sladrede til hinanden, griner parret, der døbte deres nye tiltag for Knitwork.

Sidste weekend i september er der Knitwork-festival for femte gang, for det viste sig hurtigt, at strikfolket var mere end modne til en festival, der bød på masser af hygge, samvær og håndarbejdsfagligt indhold.

– Vi er gode sammen. Jeg er for eksempel så rutineret i at gå i panik, at jeg efterhånden har lært at spørge, om nogen vil have noget med! Heldigvis er Carsten god til ikke at lade sig påvirke af min panik, siger Kristina. Som den af de to, der har forstand på strik, kan hun hurtigt blive nervøs for, om de nu har sammensat det rigtige program, mens Carsten mere er typen, der slår ud med armene og lader det komme an på en prøve.

– Nu gælder det om at have pladen fuld, og præmien er garn fra Fredsminde på Bornholm, lyder det oppe fra hr. Hansen, der er eminent til at skaffe sponsorgaver.

– Garnbankoet opstod, da vi en aften skulle finde på endnu en idé til et pop up-arrangement, hvor deltagerne først dagen før fik at vide, hvor og til hvad vi skulle mødes, forklarer Kristina. Lige den aften var der lavvande i den ellers frodige idékasse hjemme hos parret på Østerbro, så Carsten slyngede en skævert ud: ”Hvad med et bankospil?”

Deltagerne i det første garnbanko i Christianshavns Beboerhus blev så begejstrede, at Kristina og Carsten naturligvis måtte gentage og videreudvikle på idéen, og sådan opstod bankopladerne med strikke- og hækleudtryk.

I marts holdt de et kæmpe garnbanko i DGI-byen i København med plads til 350 deltagere, og der var udsolgt! Næste gang bliver 23. maj i Kulturhuset Indre By, og to dage efter får østjyderne lejlighed til at høre om Brødrene Gebis, når Knitwork-parret deltager i Garnstafetten i Aarhus.

Så husk det lige, Aarhus: Når Carsten råber ”min kones alder”, tænker han ikke så meget på Kristinas fødselsattest. For ham er hun 31 og den bedste panik-makker, han kan ønske sig...