Gå en tur i tiden

Tidens Samling er stiftet i 1992 af Cæcilies mor, Annette Hage, men Annette lagde allerede grunden til museet som teenager. Hvor andre kasserede, samlede hun op. Hun havde for eksempel øje for kunstværker som dette, hvor materialet er menneskehår.

- Enhver kvinde med respekt for sig selv skulle jo rede sit hår med rigtig mange slag hver aften for at holde det sundt. Mange hår sad tilbage i børsten, og de er blevet brugt til billeder, fortæller Cæcilie.

Radioen gjorde sit indtog i vores stuer i 20’erne (står bagerst til venstre i stuen her) – og vi begyndte at interessere os mere for, hvad der foregik langt ude i verden. En del inspiration kommer fra orienten – se f.eks. puderne i sofaen og de perlebesatte lamper.

Stuen her fik Tidens Samling for 10 år siden. Den kommer fra et ægtepar, der har boet sådan hele deres liv. Møblerne er købt som bryllupsgave i 1935 – konen arbejdede nemlig på et snedkerværksted og fik mesteren til at lave skabsmøblet med den lidt utraditionelle flade i midten. Og så er stuen fra 30’erne dækket op med det fineste sølvtøj og porcelæn, for man skulle jo for enhver pris modbevise, at der faktisk var krise i verden der i 30’erne.

I 40’erne er danskerne yderst kreative og udnytter allehånde materialer i beklædning og bolig. Kjolen er brugt ved en borgerlig vielse, og selv om den ser helt uskyldig ud, var den den rene provokation. Det var forbudt at gå med Royal Airforce-farverne rød, blå og hvid, men blandede man f.eks. lidt violet i den hvide, kunne ingen brokke sig. Bruden har med både halskæde og kjole signaleret, at hun bestemt ikke var tyskervenlig.

Efter det mørke årti kommer der lys og luft ind i stuerne i 50’erne. Den tids ugeblade er fyldt med reportager fra fjerne destinationer, og ”negerhovederne” pynter på væggene i selskab med filmstjerner fra både Danmark og Amerika. Og så får vi et nyt møbel ind i stuen i de år, tv-apparatet, her en de luxe-udgave med indbygget radio.

- Når jeg har børn på besøg og fortæller, at det var i det her årti, at fjernsynet kom, så er det først der, at det går op for dem, at der slet ikke har været tv-apparater i de foregående stuer, siger Cæcilie.

- De kække drenge spørger så, hvem der bestemte, hvilket program man skulle se, siger hun – de har jo selv tv på værelset derhjemme og kan slet ikke forestille sig, at der kun var én kanal.

Teak er for alvor inde i boligen her i 60’erne. Fjernsynet er også i teak – men nu er det pakket ind i låger, for der er ikke så meget status i at have et fjernsyn mere. Over skænken hænger Picassos ”Den blå dame” – og det er nyt, at vi sådan tør have ”nøgne damer” hængende frit fremme.

Cæcilie Ning Hage er født i 1971. – Men jeg har aldrig boet sådan her, min mor var mere til stilen fra 20’erne. 70’erne er hønsestrik, malede ølkasser, sættekasser, posemælk og orange lamper.

- Når børnene får øje på telefonen med drejeskive, spørger de gerne, hvordan man sms’ede fra sådan én, griner Cæcilie.

Samlingens sidste stue er fra 80’erne, og det er i store træk Cæcilies eget teenageværelse, der er flyttet på museum. Her bliver vi mindet om højt hår, moonboots, dynejakker og Prince-plakater.

- Det er endnu for tidligt at lave stuer fra 90’erne og fremefter. Vi skal have det en lille smule på afstand, for at det er sjovt, siger Cæcilie. Privat bor hun i sit barndomshjem, et skønt byhus midt i Odense, og her blander effekter fra snart sagt alle tidsperioder sig kreativt med hinanden.