Gav nyre til lille Bastian

Det var en stor dag for Allan og Heidi, da Bastian kom til verden den 3. marts 2007. Men da han var nogle få måneder gammel, begyndte han at kaste meget op og fik feber.

Katastrofale nyretal
Det viste sig, Bastians nyretal var katastrofalt dårlige, og det krævede, at han kom i dialyse eller blev transplanteret. En transplantation krævede dog, at vægten kom op på omkring ti kilo, inden lægerne turde

Tag stilling

Tina var den eneste i familien, der var tilmeldt donorregistret, da Bastian blev syg. I dag er alle familiens voksne med. Under Bastians sygdom har Heidi skrevet dagbog. Det er der foreløbig kommet en lille folder ud af, hvor Bastian med sin mors ord fortæller om tiden, fra han kom til verden frem til transplantationen. I løbet af efteråret vil der komme en efterfølger, som fortæller om tiden efter transplantationen. Med folderen vil familien gerne give andre en håndsrækning. Der er meningen, at folderen skal ligge på sygehuset i Odense og Skejby og i nyreforeningen. Forældre i en lignende situation er velkommen til at skrive til familien på allan.spanggaard.olesen@gmail.com.

Læs mere på nyreforeningen.dk Og tagstilling.dk

operere. Bastians far var udelukket som donor, fordi han som barn havde haft en nyresygdom. Og efterhånden skrumpede antallet af mulige donorer ind til onkel Jens og Bastians mor
- Hvis vi begge var egnede, var vi enige om, at det var Jens, der skulle donere en nyre. En transplanteret nyre har normalt en levetid på ti til 15 år. Og til den tid vil jeg så kunne træde til med en af mine nyrer, siger Heidi.

Den perfekte donor
Prøver viste, at det var Jens, der var den perfekte donor, og han var ikke et øjeblik i tvivl, om at han ville donere sin nyre til Bastian.
- Jeg skulle gennem en masse undersøgelser og var indlagt på hospitalet i Odense, hvor transplantationen skulle ske. Alt var, som det skulle være, så vi så alle frem til den transplantationen, fortæller Jens. Operationen gik godt, og forældrene var naturligvis dybt taknemlige.
- Efter operationen er Bastian og jeg blevet knyttet endnu tættere. Der er nogle stærke, usynlige bånd, siger onkel Jens, der - ligesom Bastian - har det godt i dag.

Af Claus Gjedsig