11 hele rugbrødsmadder fordelt på tre tallerkener. Makrelsalat, frikadelle og fiskefrikadelle dækket af remoulade. Og så begynder kvinden at spise fra en ende af. På jagt efter en lykkerus.
42-årige Xenia Lynggaard fra Næstved husker tydeligt tv-programmet ”Nadja og de 170 kilo”. For selv om Xenia ikke er i nærheden af at veje det samme som Nadja, så genkender hun de følelser, som Nadja beskriver. Kontrollen, lykken – og så den forfærdelige dårlige samvittighed, der følger bagefter, når sidste mundfuld er spist.
Læs også: Line lider af overspisning
Ensom og alt for stor
Lige siden Xenia var ni år, har overvægten været hendes faste følgesvend. Ligesom det dårlige selvværd, der har klæbet sig til hende godt hjulpet på vej af klassekammerater, der har kaldt hende alverdens øgenavne og ikke har gidet hende.
– Børn kan være så onde ved hinanden. Virkelig! siger Xenia, der ikke har gode minder fra klasseværelset eller frikvartererne. Det sidste, hun kunne drømme om, er at deltage i en reunion med sine tidligere klassekammerater, siger hun tørt.
Xenia var en ensom og alt for stor pige. Hun kunne ikke ”bare lukke munden”, som rådet lød fra omgivelserne. Hendes mor forsøgte med sund mad på bordet, men det nyttede ikke noget, for når ingen så det, åbnede Xenia køkkenskabene og tømte dem for kiks og slik.
Var der intet at finde, måtte hun nøjes med boller, rugbrød og andet, der ikke ligefrem fik tænderne til at løbe i vand. Men det var mindre vigtigt. Det vigtigste var, at Xenia fandt trøst og ro – og det gjorde hun, når hun sad på sin seng inde på værelset og spiste i smug.
Læs også: Jeg har fået livsglæden tilbage
På kur som barn
Det var svært at forstå, at Xenia blev ved med at tage på, når hun ikke udadtil spiste mere end andre. I dag har hun ikke tal på, hvor mange slankekure hun har været på som barn og senere som voksen. Nogle af dem virkede, og Xenia smed 10, 20 og på et tidspunkt 40 kilo. Men kun for en stund – så tog hun det meste eller mere på igen.
Hun synes bestemt heller ikke, det var nemt at møde fyre. Eller rettere – møde gode fyre. Hun havnede i hvert fald for det meste med mænd, der ikke behandlede hende særlig godt.
Det er først noget, hun har indset og erkendt i de senere år. Nu, hvor hun har mødt den bedste kærlighed i Søren, som hun i år kan fejre kobberbryllup med.
De mødtes på en datingside for 15 år siden og er nu forældre til tvillingerne Emma og Elias på ni år. Der har været op- og nedture gennem årene, og selv om Xenia helt fra begyndelsen af deres forhold sagde, at godt nok elskede hun Søren, men hun ville have svært ved at lukke ham helt ind i det inderste af sit hjerte, accepterede han det. Måske derfor tillod hun sig heller aldrig at overspise foran ham.
Læs også: Mor og datter tabte 100 kilo
Lager i klædeskabet
Hun øste pænt op af salaten og kødet på sin tallerken og var aktiv. Men hun tabte sig ikke. For når hun fik fri som kunderådgiver i banken, gjorde hun stop i to supermarkeder på vej hjem og lagde alt det, hun hungrede efter, op på kassebåndet. Marabou-plader, lakridser, kage og så gerne lige en pose gulerødder eller andet fra grøntafdelingen for ikke at vække for stor opmærksomhed.
Det meste nåede hun at spise, inden hun parkerede derhjemme, resten blev lusket ind i walk in-klædeskabet og gemt under tørklæderne i skuffen og bag tøjstablen på hylden. Helt pakket ud af det knitrende og afslørende papir.
Når trangen meldte sig, listede hun ind i klædeskabet, tømte sit sliklager og følte ro i kroppen. Men kun kortvarigt. Så kom selvhadet og bebrejdelserne skyllende ind over hende sammen med kvalmen. Hvorfor gjorde hun det? Nu havde hun lige lovet sig selv at stoppe, pinte hun sig selv.
– Når jeg ser tilbage, synes jeg, det minder meget om et misbrug som ved alkohol. Jeg brugte enormt lang tid hver dag på at planlægge mine indkøb og få fyldt op og struktureret, så jeg kunne få det spist, uden at nogen opdagede noget. Jeg var altid nervøs for, om man kunne lugte det på min ånde, om jeg nu havde noget i mundvigen, eller der faldt et stykke papir ud af lommen. Det var ærlig talt megahårdt at være i, fortæller Xenia.
Hun tror, hun alligevel sikkert ville have fortsat med dobbeltlivet, hvis ikke det havde været for tv-udsendelsen. For da hun hørte om diagnosen BED (tvangsoverspisning, red.) tog hun kontakt til BED-klinikken i Søborg.
Efter en samtale med en psykolog og en psykiater blev hun tilbudt et 26-ugers behandlingsforløb. En gang om ugen til gruppeterapi, hvor en af de obligatoriske opgaver var at føre en kostdagbog. Xenia skulle notere alt, hvad hun spiste i løbet af en dag, og hvilke tanker hun gjorde sig, når hun spiste det.
– Den første gang løj jeg, fordi jeg syntes, det var pinligt at indrømme, at jeg også havde spist syv Marsbarer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at vi alle var i samme båd. Der var ingen, der dømte mig for at falde i. Det var faktisk et frirum for mig at være sammen med andre, der kendte til de følelser, forklarer hun.
Og netop følelserne var noget, der blev godt og grundigt vendt hver gang. Både af de øvrige på holdet og af psykologerne, og det rykkede rigtig meget ved Xenias forestilling om sig selv.
Har tabt sig 12 kilo
Det kunne mærkes – ikke mindst Søren var vidne til, at hans kone forandrede sig. Han havde på intet tidspunkt næret mistanke om hendes tvangsoverspisning, men da Xenia endelig tog mod til sig og afslørede det, faldt mange brikker på plads. For han måtte indrømme, at han nogle gange havde studset over, at Xenia slet ikke tabte sig, når nu hun spiste så sundt.
– Det har uden tvivl også været en omvæltning for ham, at jeg er gået i gang med at arbejde med mig selv på denne måde. For jeg har ændret mig. Jeg står mere sikkert på mine fødder og har fået en helt anden selvrespekt. Før tænkte jeg, at jeg bare måtte passe ind, men jeg har fundet ud af, at det også er o.k. at sige, hvordan jeg gerne vil have det. Vi er kommet tættere på hinanden, for jeg har langt om længe lukket Søren helt ind.
Behandlingsforløbet sluttede i efteråret 2020, og Xenia har ikke haft en eneste tvangsoverspisning siden. Hun spiser seks måltider om dagen og har på den måde også fået bedre styr på blodsukkeret, så hun ikke har de store udsving, der gør det svært at holde sig fra de søde sager. Men får hun lyst, så spiser hun noget. Det foregår bare ikke længere i skjul eller i samme mængder. Der købes kun lige dét, familien har planer om at spise den pågældende dag, for at undgå fristelser.
En ekstragevinst har været, at hun stille og roligt har tabt sig 12 kilo. Bare sådan. Det gør hende glad, og hun tror på, at hun endelig kan få reguleret sin vægt 20-25 kilo ned uden at skulle gå på en eller anden uoverskuelig kur, som hun tidligere altid er tyet til.
– Tænk, at jeg kan tabe mig uden at gøre noget særligt for det. Jeg ved godt, at det på et tidspunkt nok går i stå, men så må jeg skrue mere på kosten. Det har bare allerede givet mig så meget, så hvor jeg førhen undgik spejlet, kan jeg nu kigge på mig selv og lige sige, at jeg ser da meget godt ud. Det er helt nyt for mig at tænke sådan om mig selv. Men det er en total fed følelse, smiler Xenia.
