Din anden roman er på gaden. Er du så rigtig forfatter nu?
– Jeg vil hellere kalde mig historiefortæller. Artikler og romaner er to forskellige begreber, men hvis ikke jeg uge efter uge var ude hos folk som journalist og samle indtryk og suge til mig, ville jeg ikke kunne skrive bøger. Jeg digter også historier om den familie, der sidder ved siden af mig i toget. Ja, allerede som enebarn på landet uden for Bogense opdigtede jeg en hel verden af fiktive mennesker. Min farfars kæreste spurgte ham engang undrende, hvad det var, jeg gik rundt for mig selv og lavede.
Hvad er det bedste ved at skrive bøger?
– Det er fantastisk at skabe følelser i andre mennesker. Det største for mig er, når læsere skriver til mig, at de har grinet, grædt og genkendt situationerne. De har slet ingen idé om, hvor glad, de gør mig.
Og det værste?
– Ensomheden. Jeg er selvfølgelig i kontakt med min forlagsredaktør, og jeg skriver dagligt sammen med min far, som også læser mine skriverier igennem. Men jeg sidder mutters alene og helt uden møder i kalenderen. Til gengæld sørger jeg for at færdiggøre romanen i løbet af de tre måneders orlov, jeg har fået bevilget til at skrive den i. At veksle mellem journalistikken og forfatteriet er ideelt for mig.
Læs mere om Karin Heurlin og hendes liv her.
Hvordan slapper du af?
– Åbner køleskabet og hygger mig med at skrue de forhåndenværende ingredienser sammen til en madret. Det er også god afslapning at lægge puslespil eller strikke. Det sidste er jeg dog katastrofalt dårlig til.
Dyrker du sport og motion?
– Som yngre elskede jeg at spille fodbold. Jeg har indimellem en tendens til at være den pæne pige, men på banen kunne jeg sagtens være hård. Det sluttede, da jeg smadrede begge mine knæ. Men jeg cykler til alt. Blandt andet fordi jeg ikke tør køre bil. Og så er min mand og jeg begyndt at vandre sammen. I år gjorde vi det i Italien.
Mød den populære krimiforfatter Elsebeth Egholm.
Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– En af de vigtige personer i min næste bog er standupkomiker, og som forarbejde har jeg set en masse standup – for eksempel på de caféer, hvor de har "open mike", og hvor man kan se en stribe komikere optræde i 10 minutter hver. Jeg har også hørt podcasts lavet af komikere. Mange af dem er gode fortællere. Jeg kan bedst lide dem, der ikke bare satser på grin på grin, men bygger et længere forløb op. Og så må humor også gerne gøre en smule ondt.
Dit bedste barndomsminde?
– Min far elskede også at skrive og var en tidlig inspiration for mig, selv om han aldrig udgav noget. I sit job som skolelærer læste han sine historier højt for eleverne, og et fast tilbagevendende højdepunkt i december var hans årlige julekalender om rottweileren Helle Hund og husets teenager. Det var naturligvis vores hund og mig, der var modeller for historierne, og med årene holdt han sig ikke tilbage fra at lade teenageren komme beruset hjem med sugemærker på halsen. Hans elever, som udmærket vidste, hvem jeg var, elskede det og syntes, det var hylesjovt.
Jussi Adler-Olsens romaner er populære i hele verden. Læs vores interview med ham her.
