Kenneth røg gennem taget: I dag lærer han andre at passe på sig selv

Sofie gik sammen med sine forældre og puslede i forårshaven til den store, sydfynske landejendom, som hun halvanden måned tidligere havde købt sammen med sin mand, Kenneth Rix.

Vejret var dejligt og havde inspireret Kenneth til at kravle op på taget til en af længerne for at feje mos ned.

Læs også: 68-årige Henning trives på sit skateboard

Alt var slet ikke okay

Pludselig hørte Sofie og hendes forældre en mærkelig høj lyd, og Sofies mor bad hende gå hen for lige at tjekke, at alt var okay hos Kenneth.

Det var det overhovedet ikke!

– For enden af den længe, Kenneth arbejdede på, er der nogle meget store vinduer, og da jeg drejede om hjørnet og kiggede ind ad dem, så jeg Kenneth ligge på betongulvet med blod rundt om hele hovedet, fortæller den 38-årige tandlæge, der panikslagen forsøgte at komme ind til sin mand.

Fire meter ned

– Porten var låst, men til sidst lykkedes det at åbne den, og mine forældre kom også løbende. Vi opdagede med det samme, at Kenneth simpelthen var styrtet gennem en tagplade og fire meter ned på det hårde betongulv.

Familien undersøgte febrilsk, om der var liv i Kenneth.

– Min mor er bioanalytiker og har arbejdet på Aalborg Sygehus i mange år og har også været på traume-modtagelsen, så hun vidste, hvad vi skulle gøre. Ret hurtigt fandt vi ud af, at Kenneth ikke var død, men hans øjne sejlede rundt i hovedet på ham. Vi ringede 112, og både ambulance og lægebil kom lynhurtigt, hvorefter Kenneth omgående blev lagt i kunstig koma, inden de drønede afsted med ham mod Odense Universitetshospital.

Læs også: Tre fynboer filter urner

Lever han stadig?

Sofie og hendes forældre fulgte efter og mødtes på hospitalet med Kenneths forældre.

– Kenneths søster og min bror kom også, og alt var temmelig kaotisk, for vi anede ikke, hvordan det stod til med ham. Lægerne fortalte, at han blandt andet havde flækket kraniet, og at hjernen derfor hævede. Derfor fik han to dræn i hovedet.

35-årige Kenneth kan intet huske fra ulykken.

– De har fortalt mig, at min hjerne blev ved med at hæve, så de åbnede op i nakken, trak musklerne fra hinanden og skar et stykke af kraniekanten af, så jeg mangler faktisk stadig fundamentet på kranieskulpturen i dag.

Hvis det ikke havde været nok, ville de have været nødt til også at tage pandeskallen ud, men heldigvis blev det ikke nødvendigt. I det tilfælde er der risiko for blandt andet personlighedsændring, og det lyder jo ikke spændende.

Sofie var ikke bange for, at Kenneth skulle dø.

– Jeg tror, jeg var i en benægtelsestilstand, for selv om lægerne sagde, at de første 48 timer var afgørende, strejfede det mig ikke, at det, de talte om, var overlevelse eller ej.

Kom sig hurtigt

Kenneth overlevede heldigvis, men lå tre uger i koma, og næste bekymring for familien var hans tilstand.

– Kan han mon kende mig? Ved han, vi er gift, og hvor vi bor? Kan han tale og bevæge sig? Spørgsmålene væltede rundt i mit hoved, men noget af det første, han sagde, da han vågnede op, var mit kælenavn Mutti, og så tænkte jeg okay, så er den ikke helt gal.

Kenneth overraskede også, da han få dage efter opvågningen bad om at låne sygeplejerskens computer.

– Han begyndte at kigge efter en bil, og det var en stor lettelse, for det var noget, vi gjorde kort tid før ulykken, men al den medicin, han havde fået, betød, at han stadig vrøvlede en del, når han talte.

Efter fem uger var Kenneth klar til at forlade sygehuset.

Ville have bilnøgler

– Det var skønt, for allerede den første uge efter opvågningen ville jeg ud. Hver gang familien kom på besøg, forsøgte jeg at få fat på deres bilnøgler, så jeg kunne komme hjem.

Efter hjemkomsten skulle Kenneth i gang med genoptræning.

– Jeg kørte ham til centret i Ringe, og da vi var lidt tidligt på den, fordi jeg skulle videre på job, fordrev Kenneth tiden med at gå en tur rundt om den nærliggende sø.

Kenneth griner.

– Da jeg kom ind til fysioterapeuten, fortalte hun mig, at vores mål var, at jeg blev så stærk, at jeg kunne gå rundt om søen. Jeg kunne så fortælle hende, at det havde jeg netop gjort. Jeg skulle så lære at vride en karklud op, men måtte fortælle dem, at jeg som uddannet kok har vredet tusinder af karklude op.

- På et madkursus endte det med, at jeg begyndte at hjælpe de andre unge mænd, der var hjerneskadede, så til sidst sendte de mig hjem i erkendelsen af, at de vist ikke kunne gøre noget for mig.

Læs også: Rikkes kærlighed til Momo og Mofa - og til Sønderjylland

Sætter pris på livet

Kenneths ukuelighed hjalp ham også til hurtigt at få gang i en virksomhed.

– Jeg havde tidligere haft et firma, der arrangerede ture i havkajak, men nu besluttede jeg at tage en bachelor i sundhed og ernæring og gik efter eksamen i gang med at lave kostvejledning for folk.

- Tanken om at lave et træningscenter her, hvor vi bor, dukkede også op, fordi lægerne havde sagt til mig, at det, der reddede mit liv, var, at jeg var i så god form. Så jeg skal bare være i god form indtil den dag, jeg forhåbentlig af alderdom stiller træskoene, ligesom jeg rigtig gerne vil lære andre at passe på sig selv.

Under en snak med en bankrådgiver flaskede sagen sig pludselig.

– Hun fortalte, at hun gerne ville tabe sig, og det kunne jeg jo hjælpe hende med, så det endte med, at hun kom og trænede sammen med en veninde. De var glade for det og tog to mere med, som igen tog to mere med, og pludselig havde træningen overhalet kostvejledningen, som jeg dog stadig tilbyder. Jeg byggede et træningslokale, og nu har jeg flere hold hver eneste dag.

Læs også: 14-årige Maja slår de vokse i westernskydning

Mand med initiativ

Sofie er glad for at have så initiativrig og sej en mand, men ulykken, der skete i 2009, satte dog alligevel sine spor.

– De første år kunne jeg slet ikke holde ud, at han var alene, og jeg havde lyst til at have ham under opsyn konstant, men som tiden er gået, er det naturligt nok blevet lettere. Vi har også fået to dejlige piger i mellemtiden, Carla på 6 år og lille Ida på 16 måneder, og ulykken har virkelig lært os at sætte pris på livet.

- I år er det præcis ti år siden ulykken, og så kommer tankerne jo atter op til overfladen om, hvor usandsynligt heldige vi var den skæbnesvangre forårsdag…

Læs mere om Kenneths træning her