Kriminalteknikeren Bent Hytholm: Virkeligheden kan ikke opklares på en halv time

– Åh, hvilken en skal jeg nu tage?

71-årige Bent Hytholm smiler og slår hænderne sammen, inden han med stor iver besvarer spørgsmålet om, hvilken sag han er mest stolt af at have været en del af.

Det bliver til en længere fortælling. Ikke så meget om blod og makabre mord, men om hvordan et helt bestemt sålaftryk – sikret af Bents jyske kolleger – førte til opklaringen af en drabssag i Aalborg. For det er de små detaljer, der optager Bent, og det er også dem, der var grunden til, at han i 32 år arbejdede som kriminaltekniker. I de år har han været med til at opklare adskillige alvorlige sager.

– Jeg har altid været meget bevidst om mit ansvar som kriminaltekniker. Man skal være objektiv i forhold til de fundne spor og kunne stå hundrede procent inde for undersøgelserne, for tænk, hvis vi fik sat den forkerte i fængsel.

Derfor fokuserer hans bog, “Djævlen ligger i detaljen”, på opklaringsarbejdet og netop detaljerne fremfor lange, udpenslende beskrivelser af selve drabene.

– Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en kriminalteknisk håndbog. Og så vil jeg gerne fortælle, at vi altså ikke alle sammen er ligesom de politifolk, der bliver beskrevet i krimierne. Der er det minimum et krav, at hovedpersonen er skilt og også gerne fordrukken. Sådan er vi trods alt ikke alle sammen, smiler Bent.

De afgørende spor

Bent er vokset op i Københavns nordvestkvarter. Som ung blev han uddannet automekaniker, men allerede efter få år vidste han, at det ikke var det, han skulle lave resten af livet. Efter at have søgt ind både som Falckredder og hos Københavns Brandvæsen endte han med at tage til optagelsesprøve hos politiet, og i april 1974 havde han første dag på politiskolen.

Siden har han både været hos lufthavnspolitiet, i beredskabsafdelingen, i færdselsafdelingen og i bevillingsafdelingen. Efter ni år i politiet blev han ansat hos Rigspolitiet i Teknisk Afdeling, der i dag hedder Nationalt Kriminalteknisk Center. Her begyndte han sin uddannelse som kriminaltekniker i 1983, men faktisk havde den del af politiets arbejde allerede fanget ham mange år tidligere, da han på politiskolen blev undervist af Erling Bott, som selv var kriminaltekniker.

– Han fangede mig bare. Alt det, han fortalte, var hammerspændende. Vi blev hængende derude halvanden time efter fyr-aften, og det var altså sjældent, det skete. Men tænk at kunne være den, der fandt de afgørende spor.

Som kriminaltekniker undersøger man blandt andet fingeraftryk, sålaftryk og biologiske spor som blod eller sæd, der indeholder DNA. Og ofte meget, meget mere.

– Når det var en alvorlig sag med en ukendt gerningsmand, havde jeg det som en fisk i vandet. Så fik jeg brug for min brede viden og erfaring. Og så har jeg altid gået op i mit arbejde og ønsket at gøre det så godt som muligt.

En gammel cirkushest

Efter mange år hos Teknisk Afdeling blev Bent i 2000 vicekriminalkommissær og var i resten af sin karriere en del af lederstaben på forskellige niveauer.

I 2015 stoppede han i politiet og gik på pension. Til hans afskedsreception kom mere end 200 mennesker for at tage afsked, og flere af dem kom hele vejen fra Sverige. Her havde Bent været tilknyttet politiet i 41 år.

– Mit arbejde var en del af min identitet. Så fra det ene øjeblik til det andet var jeg ingenting. Jeg var ikke længere politimand. Nu var jeg bare pensionist.

Men selv som “bare pensionist” har Bent haft nok at se til. Han holder stadig foredrag om sin tid som kriminaltekniker, og så har han medvirket i podcastene “Danske Drabssager”, “Dødens Detektiv” og “Gerningsstedet”. Og så kan han heller ikke sige sig fri for at følge med i nyhederne, når et nyt drab bliver begået.

– Det er jo ligesom en gammel cirkushest, der kan lugte savsmuld.

Scandinavian Star

Da Bent endnu var både ung og relativt ny som kriminaltekniker, ankom han en morgen til et helt almindeligt parcelhuskvarter sammen med en kollega. Her var en far og hans to børn fundet dræbt. Faren havde skudt sine børn og efterfølgende begået selvmord. Det ene barn var en dreng på omkring 10 år, og han var ikke blot jævnaldrende med Bents egen søn, han bar også en pyjamas magen til den, Bents søn sov i om natten.

– Det glemmer jeg aldrig, siger Bent, og for en gangs skyld holder han en lille pause, inden han taler videre.

– Men derfor skulle jeg leve alligevel. Jeg kunne godt få en klump i halsen og synes, det hele var fuldstændig meningsløst. Men jeg fandt fokus i at søge efter de spor, der kunne forklare, hvad der var foregået.

Bent er ikke i tvivl om, at det er sagen med færgen, Scandinavian Star, som i april 1990 brød i brand, der har berørt ham absolut mest. Her deltog han og en kollega sammen med norske og svenske kriminalteknikere, tandlæger og retsmedicinere i identifikationsarbejdet af de mange omkomne ombord på færgen.

– Det var så overvældende og så ekstremt meningsløst. Jeg får stadig en klump i halsen, når jeg taler om det. Alle billederne kommer tilbage til mig. Der lå døde mennesker på gangene, og dem skulle vi så registrere. Vi fandt 158 omkomne i de dage.

Mit nødvendige skjold

Med årene har Bent opbygget det, han kalder et professionelt skjold. Det gør man med tiden, mener han. Eller rettere: Det skal man. Ellers bliver det for hårdt.

– Det kræver først og fremmest, at man har et ordentligt bagland. Jeg har været lykkeligt gift i mange år, jeg har nogle dejlige børn og børnebørn. Sport har også været et frirum for mig, fodbold og badminton, og så har jeg altid fået lov til at dyrke min store passion for fiskeri.

– Da jeg startede hos politiet, skulle man bare kunne klare mosten, men med tiden er brug af psykologer heldigvis blevet meget mere almindeligt.

En evig støtte

“Her bor en fisker med sit livs bedste fangst”, står der på et billede på Bents kontor.

Bents fangst så at sige er hustruen Anna, som han til juni kan fejre guldbryllup med. De bor i Ishøj og har sammen to voksne børn og fem børnebørn.

– Anna har støttet mig hele vejen igennem. Hun har også fundet sig i at undvære mig, når arbejdet kaldte, og i at telefonen har ringet på de mest umulige tidspunkter.

Bent har netop afsluttet sin fortælling om en sag, da han begynder at tale om den næste. Men han når ikke langt, før Anna bryder ind:

– Altså Bent … Du kan snakke solen sort, smiler hun.

Hun har hørt det hele før. Mange gange. Selv om Bent aldrig er gået i detaljer, har hun generelt måttet lægge øre til meget gennem årene, når hendes mand er vendt hjem fra arbejde, ligesom hun også talrige gange er blevet vækket om natten, fordi Bents telefon har ringet, mens de lå og sov.

– Det er jo dér, mange af de alvorlige forbrydelser bliver begået, siger hun i en tone, der fortæller, at hun godt ved, det ikke kan være anderledes.

De uopklarede sager

Alle de sager, Bent fortæller om, har det tilfælles, at de understreger titlen i hans bog, ”Djævlen ligger i detaljen”.

– Jeg håber med min bog at kunne vise folk, at virkeligheden altså ikke kan opklares på en halv time, ligesom vi ser i “CSI” og den slags serier, men at der faktisk ligger rigtig meget arbejde bag.

Selv om han har bidraget til opklaringen af adskillige sager, tænker han stadig den dag i dag på de sager, som forblev uopklarede.

– De ligger i baghovedet og generer mig. Og det vil de gøre lige til den dag, jeg lukker mine øjne.