Lene Maria Christensen fra "Arvingerne 3”: Begår jeg dumheder, siger jeg undskyld

Søndag, 1. januar 2017
af Caroline Wigdal. Foto: Jacob Ljørring og Per Arnesen
Arvingerne 3 handler om dilemmaet mellem individualisering og forpligtende familierelationer. Men også om det, man giver videre til den nye generation, og om at slutte fred med fortiden. Her spiller Lene Maria Christensen en af hovedrollerne, Solveig.
Lene Maria Christensen spiller Solveig i Arvingerne 3, som har premiere i januar 2017.

Hvad kan vi forvente af sæson tre?

Jeg håber, man kan lære noget, og at man kan genkende det menneskelige i hver karakter. Det kan være grådigheden, kærligheden eller frygten for kærligheden. Det er fixpunkter, som jeg tror, de fleste, som er vokset op i en familie, har følt.

Læs også: Lars Brygmann spillede scenografen Philip i "Den anden verden"

Har du nogensinde følt, at du har svigtet som forælder, som Solveig i "Arvingerne" føler?

Ikke på samme måde som Solveig. Hun har jo lavet så grel en gerning, som ødelægger det for rigtig mange i familien. Det har sat et broderskab over styr, ødelagt meget for børnene og ført en skilsmisse med sig. Og hun ser det som en falliterklæring, at hun ikke kunne lykkes med sit ægteskab. Det var jo det, som hun ønskede sig allermest.

Læs også: Sofie Gråbøl: Voksne kommer ofte til at gå og pive lidt

Hvordan tænker du over, hvad du giver videre til dine børn?

Jeg tænker meget over, hvad jeg giver videre til mine børn. Jeg respekterer dem, ser på dem, prøver at gøre mig klog på dem og på, hvad det vil sige at være mor. Jeg prøver at gøre det så rigtigt og godt, som jeg kan. Hvis jeg begår dumheder, erkender jeg min skyld og siger undskyld.

Læs også: Ditte Hansen fra "Ditte og Louise": Rigtige mennesker laver da fejl

Læs hele interviewet i Familie Journal, som er på gaden mandag den 2. januar 2017.

  • Sådan slapper Lene Maria Christensen af
  • Udfordringen ved Arvingerne
  • Lene Marias bedste råd