Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Jeg voksede op i 70’erne i en tid med et ideal om, at børn skulle være ligeværdige med de voksne. Vi skulle forholde os til politik, atomkrig og seksualitet. Voksenlivet så skræmmende ud. Men da jeg trådte ind i det og kom i puberteten, syntes jeg, at det var en helt fantastisk verden. Så nu siger jeg altid til børn og unge: I skal glæde jer. Der er mange børn, der tror, at voksenlivet kun er pligter og ansvar. Fordi voksne ofte kommer til at gå og pive. Men det er jo fantastisk at være voksen, og i virkeligheden hårdt arbejde at være barn.
Læs også: Lars Brygmann spiller scenografen, Phillip, i "Den anden Verden"
Det er kun anden gang i min karriere, at jeg spiller et ondt menneske, som er drevet af virkelig ufine motiver. Som skuespiller vil man altid forsøge at forstå sin rolle ud fra et psykologisk perspektiv. Men her må man overgive sig til denne urfigur, for det er faktisk irrelevant, om hun er blevet elsket som barn eller har haft en dårlig dag. Hun er ren forfængelighed og dødsangst. Følelsen af at have været den smukkeste i hele landet, men nu er det en andens tur, og følelsen af ”at være på vej ud”, er noget, som det moderne menneske og alle kvinder kan relatere til.
Læs også: Skuespil er ren leg for Ellen Hillingsø
Hver juleaftensdag klokken 12 er jeg sammen med Peter Mygind med til at fejre jul i Røde Kors-regi. Jeg går ikke i kirke, men det arrangement har samme funktion for mig. Det er en rar følelse af at kunne give og sprede juleglæde og overskud til mennesker, der måske ikke har så meget af det. Julen handler om andet end at få, den handler også om at give. Og for mig er kernen i hele julen medmenneskelighed og kærlighed.