Lungesyge Magnus er landets hurtigste: På havet føler jeg mig fri

Fredag, 4. maj 2018
Af Hanne Vinther Mikkelsen. Foto: Gregers Kirdorf.
12-årige Magnus Heegaard har en invaliderende lungesygdom, så der er meget, han ikke kan og må, men på havet sejler han alle jævnaldrende agterud i sin optimistjolle. Han vil gerne vise andre lungesyge børn, at man ikke behøver sidde stille, selv om det er svært at få luft.

De spejlblanke pokaler og medaljer skinner om kap på drengeværelset i Egå. På hylderne står det ene bevis efter det andet på, at 12-årige Magnus Heegaard er blandt landets absolut bedste til at sejle optimistjolle. Han har senest vundet danmarksmesterskabet i sin aldersklasse. Men selv om han har god grund til at være stolt, er der ikke spor pral, når han fortæller om sine præstationer. Snarere tværtimod. Han smiler en smule genert og svarer beskedent, da han bliver spurgt om, hvordan han er blevet så skrap til at sejle:

– Det er nok bare, fordi jeg elsker det. Jeg kan slet ikke undvære at komme ud på havet, så jeg har været mange timer i min båd og øvet mig meget.

Magnus er lige kommet hjem fra skole. Hans skoledage slutter allerede kl. 11.30. Flere timer kan han ikke holde til uden at blive for udmattet. Når han snakker, kan man svagt ane, at han let bliver stakåndet. Magnus har været lungesyg, siden han var helt lille. Han har kun 20 procents lungekapacitet.

– Prøv at forestille dig, du skal trække vejret og puste ud igen gennem et tyndt sugerør. Det er sådan, Magnus har det. Vejret påvirker også hans vejrtrækning rigtig meget. Bare det er lidt tåget, blæser, eller det er koldt, får han det dårligere, forklarer hans mor, Christine Heegaard.

Læs også: Ida fik sclerose som teenager: Diagnosen får ikke lov at styre mit dejlige liv

Mit usynlige handicap

Magnus beklager sig ikke. Selv om han sommetider næsten kunne ønske sig, at hans handicap var synligt.

– Jeg har ikke lyst til at være anderledes, så jeg prøver for eksempel at spille fodbold. Men det er hårdt for mig. Jeg kan heller ikke cykle. Og de andre i skolen glemmer nogle gange, at jeg er syg, og kan ikke forstå, jeg ikke kan være med til det samme som dem. Men jeg er jo handicappet, selv om man kan ikke se det på mig.

På havet sejler Magnus til gengæld de jævnaldrende agterud i sin optimistjolle til konkurrencer. Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at hans resultater bringer ham på sejrsskamlen.

Men for Magnus og hans familie er den største sejr ikke pokalerne.

– Vi er da superstolte, når han får en flot placering. Det har han virkelig fortjent. Men det vigtigste er, at det gør Magnus så glad at sejle, at det giver ham følelsen af, at her er noget, han er rigtig god til, selv om han er syg, forklarer hans mor.

– Ude på vandet føler jeg mig fuldstændig fri. Det er mig, som styrer båden, og der er ikke noget, som kan stoppe mig. Jeg nyder at mærke vinden, se på skyerne og havet. Det er så fedt, lyder det fra Magnus.

Se også: Mistede syn og førlighed: Jeg gider ikke sidde i hjørnet og hyle

Virus gav varig skade

Lungesygdommen er en konsekvens af en virus, som Magnus fik, da han var halvandet år. Han blev indlagt med høj feber på en skiferie i Østrig, og familien måtte blive på sygehuset en måned. Da han kom hjem, skete der en forværring, og den ene lunge klappede sammen. Magnus var derefter igen indlagt i lang tid.

Lægerne havde trøstet familien med, at Magnus formentlig ville få det bedre, i takt med at hans lunger voksede. Men da han var 6 år, stod det klart, at lungerne havde taget varig skade. Hver måned er han til kontrol, og tallene viser da også, at han hurtigere taber pusten nu.

Gider ikke mugge

Med tiden skal Magnus have en lungetransplantation.

– Jeg prøver at lade være med at tænke så meget over det. Jeg gider ikke gå og være muggen. Men en gang i mellem ryger jeg ned i et sort hul og synes, det er uretfærdigt. Men så skal jeg bare en tur ud at sejle for at komme i godt humør igen, siger Magnus.

Derfor var det også et hårdt slag, da han for godt et halvt år siden måtte opereres i brystet. Han havde såkaldt hult tragt-bryst, som betød, at hans hjerte blev klemt, og der var for trangt til at kunne transplantere nye lunger. En meget smertefuld operation, som tvang Magnus til at blive i sengen længe, og bagefter måtte han sidde i kørestol et stykke tid.

– Jeg kan huske, jeg sagde til min mor, en dag vi var nede ved stranden, at jeg aldrig ville komme til at sejle igen. Det troede jeg ikke på, jeg nogensinde fik kræfter nok til.

Men havet lokkede heldigvis så meget, at Magnus lige så stille overvandt smerterne og fik styrke til igen at sætte sejl. Få måneder efter udtalelsen på stranden vandt han ranglisten, som gav ham en billet til verdensmesterskaberne. Endda selv om han var ramt af høj feber og forkølelse.

– Min mor og far syntes, jeg skulle udgå. Men jeg nægtede at give op. Jeg ville bare være med og gøre mit bedste. Så det var næsten helt uvirkeligt, da jeg opdagede, jeg var blevet nummer et.

Læs også: 16-årige Victor: Mit liv er i manegen

Inspirerer lungesyge

Billetten til verdensmesterskaberne i Thailand blev Magnus dog nødt til at bytte for en plads ved europamesterskaberne. På grund af sine lunger må han nemlig ikke flyve, så i stedet spændte familien optimistjollen bag bilen og kørte til EM i Bulgarien. Også der fik Magnus en fornem placering. Han håber nu, at hans historie kan lokke andre lungesyge børn ud på vandet.

– Der er børn med astma og dårlige lunger, som mest sidder stille derhjemme, fordi de ikke kan gå til sport. Man bliver tit meget træt og tror måske ikke, man kan noget. Men det hjælper meget at komme ud i den friske luft på havet, og så er det også vildt sjovt at sejle, lyder opfordringen fra Magnus.