Jeg tilhører også generationen af gamle, vrede mænd, der smuglæser fruens Familie Journal. Jeg undrer mig også en del over, at ret mange læserbreve og artikler på en eller anden måde berører voldelige eller vrede mænd. Eller mænd, der har været helt ude i tovene og så bliver reddet i land af en kvinde. Mine tanker flyver tilbage til min for længst afdøde far, der til sidst fik stillet stolen for døren af min mor. Jeg så først deres lange konflikt og mors evne til at skjule det, da det var for sent. Jeg kunne næppe heller have reddet noget.
Læs også: Puks brevkasse: Beskæmmet på mit køns vegne
Men hvorfor bliver vi så vrede og bitre ved en fyring eller en pensionering? Det kan kun blive et gæt og min egen mavefornemmelse. Pludselig bliver man overflødig, hvis ens arbejde har fyldt det meste af ens vågne tid. Jo ældre man bliver, jo færre kommer tilfældigt forbi uden en formel invitation. Mange af de mænd, der i disse år går på pension, tilhører den generation, der har vænnet sig til, at fruen tager sig af det meste af det hjemlige arbejde – mig selv inklusive. Det øver jeg mig så på at lave om på. Jeg har fundet flere fællesskaber, hvor mænd mødes til fysiske aktiviteter, der sætter samtalen i gang.
Læs også: Kvinde til Puk: Jeg får tit at vide, at jeg er uegnet til alt
Når erfaringens sæk bliver overfyldt af skuffelser, kan vreden og bitterheden tage overhånd. Det har fået mig til at fordybe mig i forskellige bøger med varme budskaber. De findes i overflod på bibliotekerne, men bliver sjældent promoveret i medierne, der jo hellere vil fortælle historier om kriser og konflikter. Min tese er, at det er derfor, mange læserbreve handler om vrede og bitre mænd – eller kvinder, der skændes.
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk Elgård: Gift med en egoist
Er det nordens vinterkulde, eller er det janteloven, der gnaver i vores sind? Vi er ikke ret gode til at fortælle positive og rosende historier til og om hinanden. Medierne fortæller mest om ekstremt voldelige eller ekstremt dygtige personer. Den omvendte normalfordelingskurve. Personligt har jeg sat dette succeskriterie op for at fange medierne:
• Sige det rigtige til den rigtige person på det rigtige tidspunkt.
• Med min matematiske logik betyder det ”bulls eye” hver ottende gang.
Efter en skuffelse (listen er lang) trøster jeg mig med disse vise ord fra Flemming Jensens bog ”I ly af latter”:
• Thi således er det ofte:
- Hvad vi mænd ikke kan præstere indadtil, det må vi under stor ståhej og skrål og opsigt i medierne kaste os over udadtil. Ulykkelige mænd rejser slotte og frembringer ruiner – og skaber historie!
- Lykkelige mænd passer deres haver og kysser deres koner – og bliver glemt af historien!
Fortsat god vind med din brevkasse i Familie Journal.
Spinatfuglen
Læs også: Læser til Puk: Hun skal da ikke rose sin mand
Kære Spinatfuglen
Jeg var nødt til at undersøge, hvad en spinatfugl er. I Den Danske Ordbog står der, at det er en opblæst person, der skriver anmeldelser og kulturstof uden at have journalistisk baggrund.
Jeg vil nu mene, at din underskrift som Spinatfugl ikke er så rammende lige i denne sammenhæng. Jeg synes, du har skrevet et yderst klogt og reflekteret indlæg.
Jeg sætter meget stor pris på, at der efterhånden er rigtig mange mænd, der føler sig velkomne her i brevkassen. Jeg tømmer indbakken for breve hver uge, og lige i denne uge var der flere breve fra mænd end fra kvinder. Tak, fordi I mænd (også) har tillid til siderne her.
Spinatfugl, jeg vil faktisk ikke kommentere dit indlæg yderligere, for jeg synes, det taler meget for sig selv, og jeg tror, det sætter tanker i gang hos dem, der læser med. Selvindsigt, refleksion og positive tanker. Det er noget, jeres brevkasseredaktør kan lide.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Fortvivlet kone til Puk: Min mand er arbejdsløs - og meget bitter
