Kære Puk
Støtte til nye forældre
Jeg læser altid dine svar i brevkassen og er normalt enig med dig, men i dette tilfælde er jeg absolut ikke enig. For jeg synes absolut ikke, at ”Kogekonen” (Familie Journal nr. 31, red.) skal rose sin mand, når han har støvsuget – og at han så skal gøre det, når hun kommer hjem fra arbejde, er da ikke i orden. Han har haft rigeligt med tid til at gøre det i løbet af dagen. Jeg tænker, at han måske håber på at få ros, hvis han venter, til hun kommer hjem.
Læs også: Puks brevkasse: Min mand går hjemme, men gider ikke at gøre rent
Jeg læser tit, at mænd forventer ros, når de har gjort rent eller ryddet op. Jeg kan slet ikke forstå den tankegang, da manden jo også bor i huset og er med til at svine og rode.
Læs også: Brev til Puk: Min søn lever i en svinesti
Det er også grunden til, at jeg ikke mener, konen skal takke manden. Jeg kan godt forstå, at konen synes, det ville være dejligt, hvis hun kunne slippe for at bruge sin sparsomme fritid på rengøring.
Ann K.
Læs også: Puks brevkasse: Mit barnebarn laver fedtpletter i hele huset
Altså på den ene side kan jeg godt følge dig. Det virker tosset at skulle rose en mand for at rydde op i eget hjem. Men på den anden side er det dejligt motiverende at få ros, både for mænd og kvinder, så hvorfor ikke bare gøre det?
Læs også: Puks brevkasse: Min syge mand synes, jeg er en møgkælling
Jeg har en kollega, der engang fortalte en sand historie. De var tre veninder, der ville have noget af deres mænd. Den ene ville have en pels, den anden en udestue og den tredje et sommerhus. De besluttede sig for give deres mænd al den sex, de overhovedet kunne ønske sig og mere til, og så skulle veninderne gøre status et halvt år efter og se, hvordan det var gået med deres ønsker.
Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed
Da det halve år var gået, havde veninderne både pels, udestue og sommerhus. Så det er selvfølgelig også en mulighed i forhold til rengøring, men jeg tror nu, jeg vil nøjes med at anbefale de rosende bemærkninger. Vi roser i øvrigt hinanden alt for lidt.
Kærlig hilsen Puk