Michelle kæmpede med læsevanskeligheder
Michelle klamrede sig til sengen og tænkte kun på, hvilken undskyldning hun kunne bruge for at slippe for at komme i skole. For hvad var pointen i igen at få at vide, at hun var dum, og at de andre i øvrigt ikke kunne li’ hende?
- Der var dage, hvor jeg slet ikke havde lyst til at rejse mig igen, siger hun med en nøgternhed, der virker meget stærk, for Michelle er først lige fyldt 13 år.
Michelle bruger heldigvis datid, og Bente og Henrik Thiessen, hendes forældre, er lykkelige for, at de dage, hvor Michelles skoleskema blot bød på ydmygelser og håbløshed, er ovre. De fryder sig hver morgen over, at de bliver overhalet af deres ældste datter. For Michelle skal i skole, og det skal være nu.
- Det er klart, at hun ikke trivedes, for hun fik jo bare mere af det, hun ikke kunne. Det svarer til, at du beder et barn med et forstuvet ben om at løbe et maraton, og når barnet ikke kan det, forlanger du, at barnet løber to, siger Dorthe Borgkvist.
Neurologisk udfordret
Det var Dorthe, der løste gåden. Hende, der fandt ud af, hvorfor en ellers kvik pige, der strålede i håndarbejde og idræt, tilsyneladende slet ikke kunne koncentrere sig om bogstaver og tal. I 5. klasse kunne Michelle ikke se forskel på ord som den, der, dem og det, og hun syntes, at bogstaverne b og d havde det med at hoppe rundt og bytte plads.
Synet var der ikke noget i vejen med, det havde både sundhedsplejerske og øjenlæge konstateret.
- Når der ikke var noget galt med mit syn, måtte det jo være mig, der var dum, konkluderede Michelle. Og det blev hun bekræftet i, når klassekammeraterne grinede ad hende i timerne og ikke gad lege med hende i frikvartererne.
Men Michelle alt andet end dum, hun er bare det, Dorthe kalder "neurologisk udfordret".
- De synstavler, vi kender fra lægens konsultation, er 200 år gamle og baseret på, hvad børnene kan se på seks meters afstand. Men det handler jo om, hvad de kan se på 40 centimeters afstand - på læseafstanden, siger Dorthe. Hun er uddannet optiker og gymnastiklærer og har de sidste 25 år drevet klinikken Syn og Indlæring i Harlev vest for Aarhus og kalder sig i dag neuro-optometrist.
Hun opdagede for mange år siden, at nogle børn, der tilsyneladende havde fejlfrit syn, alligevel havde synsproblemer.
Deres forældre bad om hendes hjælp, og i ren desperation undersøgte hun børnene med tests, som man ellers kun bruger til voksne med aldersbetingede lidelser. Men de afslørede, at flere børn havde problemer med samsynet.
- Da jeg undersøgte Michelle, viste det sig, at hun havde 100 procent syn på højre øje, men kun 30 procent på det venstre. Det venstre øje ville ikke zoome ind, og det gjorde hendes hjerne fuldkommen forvirret, siger Dorthe, der hver uge møder nye børn, der kommer med ondt i maven, nedbidte negle og tics.
- De kan ikke sidde stille, har myrer i numsen og stress, og den måde, vi behandler dem på i skolen i dag, er ved at give dem mere af det, de ikke kan, siger Dorthe og ryster på hovedet.
Læs også om 26-årige Anne, der er talblind
Øjet kan trænes
Hendes gode nyhed er, at fokusmusklen i øjet godt kan genoptrænes, så øjet lærer at zoome. Når øjet skal se langt, skal musklen slappe af, når den skal zoome ind, skal den kunne spændes.
I december 2015 blev Michelle sat i gang med fitnesstræning for de små øjenmuskler og skulle hver dag lave forskellige øvelser i en halv times tid. Hver anden uge kørte hendes forældre hende fra hjemmet i Silkeborg til Harlev, hvor Dorthe gav hende nye øvelser. Hver tredje måned blev Michelles øjne målt, og allerede efter et halvt år var synet på venstre øje oppe på 50 procent, og i dag er det 70 procent.
- Familien fortalte, at Michelle havde fået en gren i øjet, mens hun gik i børnehave, og at hun havde gået med klap for øjet i nogle uger. Det kan være helt fra dengang, at øjet aldrig er blevet genoptrænet, siger Dorthe, der gør meget ud af at finde ud af, hvilken forhistorie børnene har: Er de for tidligt fødte, er de børn af mødre, der har ligget stille i graviditeten, har de haft dræn i ørerne, har de haft navlestrengen om halsen osv.
- Foruden synsproblemerne havde Michelle også problemer med hørelsen. Hun hørte fint med et øre ad gangen i et stille rum, men ved baggrundsstøj, når ørerne skulle arbejde sammen, hørte hun kun 60 procent med venstre øre og 80 procent med højre. Med andre ord var både syns- og hørecentrene i Michelles hjerne på overarbejde i forsøget på ikke at høre ekko, ikke at se dobbelt eller sløret og på at eliminere baggrundsstøj.
- Med så mange opgaver var der ikke plads i arbejdshukommelsen til også at arbejde med det selve det faglige, læsningen, matematikken eller hvad der nu stod på skemaet, forklarer Dorthe.
Et andet barn
Michelle var ikke altid lige begejstret for Dorthes mange øvelser, men hendes forældre holdt hende fast på, at det nyttede. De kunne jo se, at tallene blev pænere og kurverne smukt parallelle.
Samtidig med at Michelle startede hos Dorthe, skiftede hun også skole og gik et klassetrin ned, så hun fik en chance for at indhente alt det, der var gået hendes øjne og ører forbi.
- Vi tænkte, at det var den cocktail, der skulle til, og det har gudskelov vist sig at være en rigtig beslutning. Michelle har virkelig været dygtig til at træne, og i dag ligger hun helt på linje med sine klassekammerater, hun er glad og populær. Vi har fået en helt anden Michelle, siger Henrik.
Seks muskler i samarbejde
Omkring hvert øje har vi seks muskler, der skal arbejde godt sammen, for at vi kan se det, vi ønsker at se. Samarbejdet mellem musklerne kaldes samsynet. Samsynet kan trænes, og det er blandt andet det, som Dorthe Borgkvist hjælper med på sin klinik, Syn og Indlæring. Hendes ønske er, at skolerne også laver øvelser, der træner musklerne.
- Det ville gavne alle børn uanset læseevner, siger hun.
Læs om Dorthes klinik, Syn og Indlæring her
Typiske symptomer
De typiske symptomer, der rammer børn, der er "neurologisk udfordrede":
Koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse af det lærte, lav læsehastighed/ulyst til læsning, stavebesvær, ombytning af ”b” og ”d” eller ”ud” og ”du”, "gættelæse" om der står "den", "der" eller "det", køresyge eller hovedpine, springer små ord over ved læsning, svært ved engelsk, svært ved problemregning, svært ved fællesbeskeder, træthed ved lektier og behov for mange pauser.
