Gitte og Per Jonsson fra Vejle mødtes i 1997, og fire år senere var de klar til at købe hus og stifte familie. Parret kæmpede i to år, inden Gitte gik til en speciallæge, der stillede diagnosen PCO, som betyder, at man har få eller ingen ægløsninger, et forhøjet antal mandlige kønshormoner eller polycystiske æggestokke.
Overraskende scanning
Gitte startede en fertilitetsbehandling samtidig med, at hun frekventerede en "klog mand". Og pludselig en dag var hun gravid.
- Speciallægen scannede mig og fortalte, at der var tre æg, men at han ikke troede, det blev til noget. Men vi kunne da prøve. Det gjorde Gitte og Per og endelig med et positivt resultat. Den nakkefoldsscanning, Gitte fik, da hun var 13 uger henne, viste, at der var tre fostre. Per, der ikke havde mulighed for at være med ved scanningen, troede først at Gitte lavede sjov. Men Gitte havde også et billede med alle tre fostre samlet, og så måtte han overgive sig. Han skulle være far til trillinger!
Trillingerne har stor glæde af hinanden, hvad
enten det drejer sig om at lege med sand, husets
kanin, cykle eller køre race i Milles el-kørestol.
Vores verden brød sammen
Næste scanning viste desværre, at den ene trilling var syg.
- De kunne se at den ene, Mille, havde meget vand i hovedet. Faktisk mente de ikke, hun ville overleve. Og hvis hun overlevede, ville hun blive stærkt hjerneskadet. Det var et kæmpe chok. Vores verden brød sammen, fortæller Gitte. Mille ville formentlig ikke overleve, højst et år, og ellers ville hun være hjerneskadet. Gitte blev indlagt til aflastning på Skejby Sygehus. Allerede om natten gik vandet, og Per blev tilkaldt. Den 14. juni 2005 om morgenen kom trillingerne så til verden ved kejsersnit. Og den ene var ganske rigtigt syg. Inden tre døgn skulle hun opereres for åben rygmarvsbrok. Heldigvis klarede hun skærene, og Gitte og Per Jonsson fik den familieforøgelse, de så længe havde kæmpet for.
Næste scanning viste desværre, at den ene trilling var syg. - De kunne se at den ene, Mille, havde meget vand i hovedet. Faktisk mente de ikke, hun ville overleve. Og hvis hun overlevede, ville hun blive stærkt hjerneskadet. Det var et kæmpe chok. Vores verden brød sammen, fortæller Gitte. Mille ville formentlig ikke overleve, højst et år, og ellers ville hun være hjerneskadet. Gitte blev indlagt til aflastning på Skejby Sygehus. Allerede om natten gik vandet, og Per blev tilkaldt. Den 14. juni 2005 om morgenen kom trillingerne så til verden ved kejsersnit. Og den ene var ganske rigtigt syg. Inden tre døgn skulle hun opereres for åben rygmarvsbrok. Heldigvis klarede hun skærene, og Gitte og Per Jonsson fik den familieforøgelse, de så længe havde kæmpet for.
Det lille mirakel
Mille har trodset alle odds. Hendes tre første leveår var meget hårde med infektion på infektion, fordi hun havde nyresten, men i dag suser hun rundt i sin kørestol.
- Lægerne kalder hende "det lille mirakel", smiler Gitte. Huset er indrettet, så Mille i størst mulige omfang kan opleve den samme frihed til at være barn som sine søskende.
- Mille kan fint kravle rundt. Hun "numser" sig rundt og trækker sig rundt på maven med armene. Og rent intellektuelt er Mille fuldt på højde med Mads og Mette.
- Det er faktisk det bedste ved det hele. Mille bliver aldrig pilot eller dykker, men ellers er der ingen grænser.
Af Bo Nielsen
Hjælp at hente
Gitte og Per Jonsson råder forældre til børn med rygmarvsbrok til at melde sig ind i Rygmarvsbrokforeningen
- Der er rigtig mange forældre, som kan vejlede og rådgive, fordi de selv har stået i en lignende situation, siger ægteparret, som selv bl.a. har deltaget i fællesarrangementer
Læs også:
Livsmod trods uhelbredelig sygdom
