Min mand er min klippe

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Dér, hvor jeg altid har drømt om at være. Siden jeg var 12-13 år, har jeg drømt om at blive journalist, rejse ud i verden og rapportere fra fjerne lande.
Så det er min drøm, jeg udlever nu, og jeg føler mig meget privilegeret.

Hvornår har du sidst grædt?
- Da jeg fik en sms om, at en kollega, jeg havde set i strålende humør få uger tidligere, var blevet dræbt af Taleban.
Jeg troede ikke mine egne ører, så jeg ringede til en anden kollega og fik bekræftet, at det var sandt: Han var blevet hevet ud af en bus af maskerede mænd og skudt ned.
Jeg blev chokeret og vred. Og så græd jeg. For en ting er de mange døde, man bliver konfronteret med i mit job. Men når det er en, man kender, kommer det pludselig meget, meget tæt på.

Hvem har betydet mest for dig?
- Min mor er min store inspirationskilde. Hun er en stærk kvinde, der har støttet mig i alt, hvad jeg ville.
Men jeg må også nævne min mand, Allan. Han er min klippe og min støtte og kan altid få mig til at falde til ro, hvis jeg er stresset.
Faktisk ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag, hvis det ikke også var for Allan. Han sagde nemlig sit job op for at rejse med mig til Islamabad. Det er da beundringsværdigt.
Men det vigtige er ikke, at vi følger hinanden over alt. Vi har også prøvet at være væk fra hinanden i et år, da jeg sad i Skotland og han i Danmark, og vi begge var under uddannelse. Det afgørende i den forbindelse er, at vi er fælles om beslutningerne.

Hvad skulle der ske, hvis du vandt ti millioner?
- Min familie skulle i hvert fald få det at mærke. Og mine veninder med. Jeg ville give dem hver en fed rejse.
Jeg ville også ud at rejse med Allan. Og give en million til et børnehjem. Og så lige huske at være fornuftig og spare en smule op.
Men det sker ikke. For som du ved: Hvis man har held i kærlighed, vinder man aldrig noget i spil.


Af Johan Isbrand

Læs også om Benny Andersen