Min mor er dement

Mandag, 15. marts 2010
af Redaktion
Bedsteforældre er hyggelige, ældre mennesker, der passer børnebørn og har tid til at snakke – men desværre ikke altid. Rune Meyers mor er dement, og han har flere gange frygtet for hendes liv og ledt efter hende overalt. Derfor har han nu valgt at ”passe på og bestemme over” sin mor
Foto: Karl Ravn
Foto: Karl Ravn

Caja Meyer er 71 år, og hun har endnu sin stolthed. Hun har desværre også en sygdom. Hun er dement, og Caja selv er godt klar over det.

HER KAN DU FÅ HJÆLP

En simpel test hos den praktiserende læge kan afgøre, om patienten er dement, og videre undersøgelser kan så fortælle, hvilken slags demens der er tale om. Du kan snakke med andre i samme situation på Videnscenter for demens eller ringe til Demenslinien på tlf. 58 50 58 50.

Er "far" for sin egen mor
Udenpå kan man ikke se, at Caja er syg, men hun har forandret sig. Hun ønsker ikke længere nye udfordringer. Hver ny dag er jo i forvejen en udfordring, når hukommelsen ikke længere er med. Det ved hun, og det ved sønnen Rune. Umærkeligt har de byttet roller, så Rune Gregers Meyer på 42 år nu er blevet "far" for sin mor.

Forsvundet fra plejehjemmet
En dag før jul blev Rune ringet op fra plejehjemmet i Hørsholm. Hans mor var ikke kommet hjem fra gåturen, og nu var klokken 19. - Da jeg kommer ned på plejehjemmet, opdager jeg, at alle min mors frakker hænger tilbage på værelset. Hun er gået ud uden overtøj!

Helikopter og hunde
Så starter den helt store eftersøgning, for det er isnende koldt, og en gammel dame uden overtøj har ikke en chance en vinternat. Politiet søger i skoven med hunde og sender en helikopter på vingerne. Luften er fyldt med hundegøen, politifolkenes snak og helikopterens klapren.

Sidder i toget mod Jylland
Imens sidder Caja i et tog. Hun spørger en ung pige, hvornår de mon er i Vedbæk? Pigen er klar over, at der er noget galt: Dette er juletoget til Jylland. På det tidspunkt er klokken 21.30, og toget er nået til Middelfart.


Jeg er en rationel mand, så jeg
prøver at ordne alt det praktiske,
så godt jeg kan, selv om det kan
irritere min mor vældig meget,
når jeg bestemmer over hende

Hentet på politistationen i Kolding
- Det var årets julegave, da de ringede fra toget. Vi aftalte, at jeg kunne hente min mor på politistationen i Kolding, og det var en meget afdæmpet og stille mor, der sad på politistationen, da jeg nåede frem klokken 2 om natten. Hun syntes, at politifolkene havde været meget flinke, og så sov hun det meste af vejen hjem.

GPS, ja tak!
Jeg ville gerne, at min mor kunne blive udstyret med en GPS-sender, så vi altid vidste, hvor hun var, men også fordi hun selv ville føle sig tryg. En GPS-sender ville give min mor en mulighed for at leve et nogenlunde normalt liv trods sit handicap.

Gladere af at komme på plejehjem
- Jeg er nødt til at være rationel, for min mor kan ikke være det, og sådan fungerer det nu engang bedst for os. Hun er blevet et gladere menneske, efter at hun kom på plejehjemmet, siger Rune, og Caja giver ham ret. Hun er rigtig glad for at have skiftet den besværlige staudehave ud med en have, hvor der kommer en havemand og tager sig af det grove.

Ringen er sluttet
- Mor og jeg er alene sammen igen. Nu er det bare mig, der passer på hende. På den måde er ringen sluttet, og jeg kan give hende noget af den omsorg, hun gav mig, tilbage.

Af Greta Johannsen

Læs også:
Efter blodprop: Jeg ville hjælpe andre

HVAD MENER DU?

* Er det i orden at give demente en chip i skoen eller en GPS-sender, så de altid kan spores?
* Har vi ret til at "bestemme" over vores forældre?
* Hvordan giver vi vores demente forældre et værdigt liv?

Bland dig i debatten i kommentarfeltet under artiklen!