- Da Marcus blev født i juli 2005, var han en meget lille dreng. Det varede ikke længe, inden jeg fandt ud af, at der var noget galt - jeg kunne ikke få øjenkontakt med ham. Det viste sig så, at han havde nedsat hørelse, og da han var tre år, fik han diagnosen infantil autisme, fortæller 23-årige Carina om sin søn Marcus.
I dag er Marcus seks, snart syv år, og bor med sin mor i Aalborg.
- Før jeg fik Marcus, vidste jeg kun lidt om børn og ingenting om autisme. Det måtte jeg jo så bare lære, for Marcus var min dreng, og hvis der var nogen, der skulle hjælpe ham, kunne det kun være mig.
Brug for mor
Marcus og mor har tilbragt rigtig lang tid med forskellige undersøgelser, ørelæger og specialister, som alle har forsøgt at gøre livet bedre for Marcus.
Derfor kom han også i børnehave for børn med autisme, da han var tre år, og der var lagt op til, at han skulle i specialklasse til august sidste år. Carina drømte om engang at kunne genoptage sin uddannelse og tog nogle fag på VUC, men det blev aldrig rigtigt godt, for Marcus havde meget brug for sin mor.
Ny livsstil
De kræfter, Carina ikke fik brugt på en videregående uddannelse, brugte hun på at undersøge alle muligheder for børn med en medfødt hjerneskade eller udviklingsforstyrrelse.
Undervejs stødte hun på et hjemmetræningsprogram, der var udviklet netop til den slags børn. Larz Thielemann hedder manden, der havde skrevet om træningsprogrammet, som minder om Doman-metoden, og Carina besluttede sig for at give det et forsøg. I juli sidste år blev Marcus meldt ud af børnehaven, og så begyndte en helt ny livsstil for Marcus og hans mor.
En ny dreng
Nu har Marcus fået travlt. Rigtig travlt. Hver dag skal han løbe halvanden kilometer, krybe og kravle, spille bold og gå armgang.
Han træner hver eneste dag sammen med sin mor, og så er der heldigvis også stillesiddende ting på programmet, som taleundervisning, lydtræning, billedkort, ordkort og meget mere.
- Vi tror altid, at specialisterne ved bedst. Det troede jeg også. Inden jeg tog ham ud af børnehaven, var jeg bange for, om jeg gjorde det rigtige, men jeg ved nu, at det var det bedste for ham, og når min dreng har det godt, har jeg det også godt, siger Carina.
Kender du facebooksiden "Jeg elsker mor"?
Læs også:
Læs mere om Marcus, Carina og infantil autisme
Humor er den bedste medicin
