Nægtede at spise Anders And

Af Johan Isbrand




Hvordan husker du din barndoms jul?
- Der var i hvert fald meget sne.
Det er muligt, at min hukommelse spiller mig et puds, men som jeg husker det, var der metervis af sne. Og min far og jeg lavede gigantiske snehuler.
En af dem var så stor, at vi kunne lave bål derinde.
Derudover var julen jo tiden, hvor man havde fred, ro og tid til at lave ting med sine forældre. Også selve juleaften var relativt stille og rolig i og med, at vi var en lille familie.
Det er først i mit voksenliv, jeg har prøvet at danse om juletræet. Men i dag elsker jeg det.

Hvad er dit sjoveste juleminde?
- Da det skete, var det ikke spor sjovt. Men altså: Allerede som barn var jeg meget glad for mad. Det gjaldt også julemaden og ikke mindst anden. Men jeg tror, jeg var fem år, da min far juleaften kom for skade at spørge mig, om jeg ville have "et stykke Anders And".
Jeg så straks min yndlingstegneseriefigur for mig med matroshue og det hele. Og i det samme gik det op for mig, at anden på spisebordet jo havde været levende!

Hvilke juletraditioner har du i dag?
- Som relativt nybagt far er jeg jo i den situation, at jeg skal til at skabe mine egne. Og børn må gerne have noget eventyr at tro på, så jeg regner da med, at Andreas skal vokse op med troen på julemanden. Eller i det mindste på nissen, som vi sætter grød op på loftet til.
Et arrangement, der har den fordel, at jeg får dessert i hele december. Skålen skal jo være tømt til dagen efter.

Jeg nægtede at spise Anders And

Læs også om sangerne Linda Andrews eller James Sampsons jul



Hvis du har et dejligt juleminde, så del det gerne med os i kommentarfeltet nedenfor