Nina og Jesper var lykkelige, da de købte den gamle slægtsgård ved Aarup på Fyn. Nu fik de et fristed langt ude på landet og den plads, de savnede. Men det gik ikke helt, som de forventede.
– Nogle gange fik jeg en mærkelig fornemmelse, når jeg åbnede døren til den gamle stald. Jeg blev både bange og fik det fysisk dårligt. Det føltes, som om der var andre til stede, fortæller Nina Tjerrild, 40.
Nina er gift med Jesper Stampe Mikkelsen, 50, og de har børnene Nikolaj på 10 og Pelle på 8 år.
Artiklen fortsætter under billedet
Nina fik besøg af sin veninde Stine, som ligeledes fik det fysisk dårligt af at være i gårdens længer.
- Hun var sikker på, at der skyldtes spøgelser – eller ånder, om man vil – og nærmest forlangte, at jeg skulle kontakte Erling Nielsen og hans datter Trine Kellmann, der er eksperter i at få spøgelser til at forsvinde. Det gjorde jeg samme dag. Nu skulle vi alle disse mysterier til livs, siger Nina, der tror på, at der er mere mellem himmel og jord.
Spøgelsesjagt efter gode og onde spøgelser
Familie Journal var med, da Nina og Jesper fik besøg af Erling og Trine, far og datter fra Sønderborg.
Erling Nielsen, 67, har haft evnen til at få kontakt til den åndelige verden, siden han var barn. Han kan se, lugte, beskrive og kommunikere med ånderne. Trine har den evne, at hun kan føle, hvor der er åndelig aktivitet og mærke deres sindstilstand overført til sin egen krop. Hun mærker f.eks. dufte, hovedpine, svimmelhed, ondt i en legemsdel eller snurren i kroppen.
Erling og Trine havde ikke været i den gamle stald ret længe, før Trine fik voldsomt ubehag.
– Her er ikke morsomt at være, siger Trine, mens Erling går lidt frem og tilbage.
– Her er en lidt ældre, rødmosset mand med lyst, rødligt hår. Der hænger en lok ned foran en del af hans ansigt. Han er meget ond ved dyrene, nærmest en tyran. Han både sparker og slår dem. Det er derfor, jeres hund ikke vil være her, siger Erling.
Det er aftalt, at Erling skal fjerne alle de spøgelser, han ser.
Læs hele historien i Familie Journal nr. 46
- Hvilke spøgelser, Erling og Trine finder på Nina og Jespers gård
- Hvorfor spøgelserne stadig er på gården
- Hvordan Erling og Trine får jaget spøgelserne væk
- Hvilken forskel det gør for Nina, Jesper og deres familie
Mystiske oplevelser efterlyses
Har du selv oplevet noget mystisk, som du gerne vil dele med Familie Journals læsere?
Så fortæl historien til os i en mail, som du sender sammen med dine kontaktoplysninger til redaktionen@familiejournal.dk. Skriv ”Mystik” i emnelinjen.
Du hører fra os, hvis vi kan anvende din historie.