Kære Venner af brevkassen
I skal lige have en hilsen. Det skal I, fordi jeg havde en oplevelse I ”Go’ morgen Danmark” forleden, som jeg gerne vil dele med jer.
Læs også: Puk Elgård: Tak for jeres breve fra coronaland
Er I trætte? Er I ved at gå corona-amok? Er I bange for fremtiden, og er ensomheden ved at drive jer til vanvid? Sådan har jeg det selv på mange måder. Jeg er mest bekymret for vores børn og unge. Jeg har en på 19 år, der sidder en del foran computeren. Han ser ingen venner på grund af restriktionerne, og han har svært ved at få job, fordi der ikke er så mange jobs at få. Jeg synes, det er længe siden, jeg har set den glade gnist i hans øjne.
Jeg ser mine kolleger og naboer prøve at jonglere med job og hjemmeskoling, jeg ser de ældre sidde bag ruderne og kigge ud, og jeg oplever de selvstændige erhvervsdrivende være meget bekymrede for fremtiden. Der er ingen tvivl om, at vi er hårdt prøvede for tiden.
Læs også: Dejligt digt til Puk fra stor fan
Og så forleden på mit arbejde var der et lille lyspunkt. Det er ganske enkelt at udføre, og jeg synes, I skal prøve. I ”Go’ morgen Danmark” lavede vi et tema om at rose og anerkende hinanden. Vi havde en hjerneforsker til at forklare, hvorfor ros gør os godt. Det er simpelt hen, fordi ros og anerkendelse udløser en målbar fysisk og rar reaktion i systemet på os og bringer os velvære.
Vi havde også en psykologisk ekspert i studiet, der vejledte i, hvordan man roser rigtigt. Man skal sikre sig, at modtageren lytter, og man skal desuden motivere sin ros. Det er ikke nok at sige ”Du er en god kollega” eller ”Du er en god mor, far, veninde, datter, søn eller andet”. Man skal også huske at fortælle, hvorfor de er gode. Man kan f.eks. sige ”Du er en god far, fordi jeg kan se nærværet i dine øjne, når du taler med vores børn.” Eller ”Du er en god søn/datter, partner, fordi jeg kan se, du gør dig umage med at holde humøret oppe.”
Læs også: Puk Elgård: Jeg har en lille bøn og en øvelse
Min kollega Steen Langeberg og jeg prøvede det live i studiet under udsendelsen. Vi skulle sige anerkendende ord til hinanden. Det var virkelig en fin oplevelse. Både for den, der roser, og den, der modtager. Ifølge hjerneforsker Troels Kjær udløser man dopamin som både modtager og den, der aktivt deler roser ud. Mit humør steg simpelt hen 100 grader, og det holdt faktisk flere dage.
Så et lille råd herfra: Send anerkendelser af sted til jeres nærmeste. Tænk over, hvad I vil sige, inden I går i gang. Det er næsten som at forberede en lille tale. Held og lykke. Jeg er sikker på, det hjælper.
Kærlig hilsen jeres brevkasseredaktør Puk
Læs også: Puk Elgård skriver: Stol trygt på min brevkasse
