Da jeg læste et indlæg om demens, og hvor hårdt det var for datteren, gik det op for mig, at min situation med min mor ligner datterens til forveksling, min mor er dog på nettet og går op i tøj.
Min far døde for snart to år siden, og derefter er det gået mere ned ad bakke. Desværre er jeg ret alene om at gøre noget, selv om jeg har en bror.
Han er gift med en noget dysfunktionel kvinde, som altid har prøvet at ødelægge/splitte vores familie. Desuden tror jeg, at min bror drikker lidt for meget, og vi ser ham sjældent.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Er ikke i tvivl om, at min mor er dement, men...
Jeg er meget bekymret for ham med den dominerende kone, og nu har jeg også min mor. Hvordan kan jeg hjælpe min bror og min mor?
Jeg er 56 år og sygemeldt med piskesmæld og dets følger, så jeg har ikke uanede mængder af energi. Er alene, har ingen mand og børn.
Hvor går jeg hen og får lidt støtte, inden jeg selv drukner? Jeg vil så gerne hjælpe dem begge.
Dorte
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg får tit at vide, at jeg er uegnet til alt
Kære Dorte
Det første en underviser i førstehjælp siger, når man tager et førstehjælpskursus, er: ”Hjælp dig selv, før du hjælper andre. Sørg for, at du selv er i sikkerhed.” Det samme siger flypersonalet i luften, når de demonstrerer iltmaskerne, man skal selv tage iltmaske på, før man hjælper andre.
Så nu skal du hjælpe dig selv. Du må for en stund slippe tanken om at hjælpe din bror og til dels din mor.
Fra flere læsere er rådet om at søge fællesskab i kirken dukket op igen og igen, også selv om man ikke er religiøs. En del af brevkassens brugere har haft gode erfaringer med at finde tryghed i de arrangementer, der findes i den lokale kirke. Kan det være en mulighed for dig, Dorte? Er der en kirke i nærheden af, hvor du bor? Vil du prøve at gå derhen?
Læs også: Brev til Puk Elgård: Har fået nok af at være gift med en alkoholiker
Du kan ikke hjælpe din bror. Hvis han en dag kommer til dig og siger, at han gerne vil hjælpes, så kan du begynde at lægge en plan sammen med ham, men at hive ham ud af kløerne på alkohol og den dominerende kvinde er ikke en opgave, du kan løse. Derfor skal du lægge afstand i en periode. Fortæl ham, at du er der. At han altid kan komme og bede om din hjælp, men initiativet skal komme fra ham. Lige nu skal du finde det overskud og den energi, du selv har brug for, for at overleve.
Jeg ved godt, at jeg pludselig lyder religiøs, det er jeg nu ikke. Ikke i traditionel forstand i hvert fald, men med de ressourcer, du har lige her og nu, vil jeg faktisk også anbefale dig en slags bøn.
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk Elgård: Gift med en egoist
Er man ensom og bange i en periode, er det en god idé at vende sig mod noget, der er større end en selv, og udsende en ”bøn”, hvor man former sine ønsker for fremtiden og sender helbredende ønsker mod dem, der lider. Din bror og din mor f.eks.
Hvis man sætter sig en stille stund hver dag og samler sine tanker og formulerer sine ønsker, så giver det et større overblik. Om det er bøn eller meditation, er lige meget. Det handler om at få kontakt med sit eget urolige sind. Kan du også prøve det, Dorte? Lav et lille ritual. Tænd et lys. Sæt dig med et tæppe, og formulér dine ønsker, og send dem ud i universet. Du er så presset, at du må i kontakt med dig selv igen. Stille og roligt skal du arbejde dig ind mod dig selv og rette din opmærksomhed mod dine egne behov.
Begynd med at opsøge fællesskab i nærområdet, og så sig den lille ”bøn” hver dag, og hvis det slet ikke dur, så skriv til mig igen.
Varme tanker fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Min syge mand synes, jeg er en møgkælling
