Puks brevkasse: Bekymret for min bonusdatter

Onsdag, 29. januar 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
En bekymret læser, der har en bonusdatter på 22 år, skriver til Puk Elgård. Bonusdatteren har påtaget sig en forældrerolle over for sin kæreste, som ifølge læseren ikke fortjener hendes kærlighed. Læseren vil gerne snakke med datteren alene, men kæresten er altid med, når hun er på besøg. Hvad kan læseren stille op? Læs Puks bedste råd til læseren her.
Puks brevkasse: Bekymret for min bonusdatter

Jeg har en skøn bonusdatter på 20 år, men jeg er virkelig bekymret for hende. Hun er vokset op med en alkoholisk mor og indtog derfor alt for tidligt en forældrerolle, ikke kun over for sin mor, men også sin bonuslillebror (min søn). Hendes far og jeg havde en snak med hende om det, og heldigvis vendte det sig. Hun har gået på flere folkeskoler, indtil kommunen sagde, at hun havde bedst af at komme hjemmefra. På det tidspunkt var hendes mor gået i behandling.

Og gud hjælpe mig, om psykologen ikke sagde til hendes mor, at nu skulle hun tænke på sig selv, og hvad hun ville. Jeg rasede indeni, da min bonusdatter fortalte det.

Læs også: 12 tegn på alkoholmisbrug

Da hun blev 18 år, blev hun smidt ud af sin mor. Hun havde ikke råd til at lade hende blive boende. Så hun spurgte, om hun måtte flytte ind hos os, og selvfølgelig måtte hun det.

Jeg stillede nogle få krav, som min søn også skal overholde. Men efter et halvt år fortalte hun, at hendes mor havde skaffet hende en lejlighed.

Nogle måneder efter mødte hun en fyr, og fra første øjeblik var der noget ved ham, som jeg ikke brød mig om. Jeg så tegnene på en misbruger. Han fortalte, at han tog noget ulovligt med i skole, så han kunne blive smidt ud. De ville jo alligevel ikke hjælpe ham med at finde en læreplads, så hvorfor skulle han blive der. Han mødte ikke op til det, han skulle, på kommunen, han siger, det er deres fejl, at de ikke vil hjælpe ham i gang med en uddannelse. Han er flyttet ind i hendes lejlighed, hvor han har ødelagt to døre. Den ene, fordi han blev sur, og den anden, fordi han faldt ind i den. Men det griner han bare af. Han mente også, at han havde en depression. Jeg har selv lidt af depression, og han havde overhovedet ikke nogen af tegnene.

Læs også: Brev til Puk Elgård fra fortvivlet mor: Af og til er jeg fuld, når min datter kommer fra skole

Min bonusdatter har igen påtaget sig forældrerollen, for hun stoler blindt på ham. Men han fortjener ikke hendes kærlighed. Jeg vil så gerne tage en snak med hende alene, men han er altid med, når hun besøger os.

Hvad ville du gøre, hvis du var mig?

Bonusmor

Læs også: Brev til Puk Elgård: Har fået nok af at være gift med en alkoholiker

Kære Bonusmor

Det er lidt af en opgave, du har sat dig selv på. Din bonusdatter har nogle dybe og svære spor efter sin opvækst, og hun vil med stor sandsynlighed skulle kæmpe med at ændre sine mønstre resten af sit liv.

Hun har valgt en strategi i tilværelsen, som hun synes virker, fordi den er genkendelig og gør hende tryg, selv om hun burde være utryg. Hun har valgt at passe på andre frem for sig selv. Det kender hun. Det kommer til at tage lang tid og måske også mange forhold, før hun finder ud af, hvad hun har gang i.

Det, du kan gøre, er at være der for hende. Men jeg synes, det lyder som en opgave for en psykolog. Det kræver specielle, faglige færdigheder og ekspertiser at lede folk gennem ændring af deres indkodede strategier.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Har afbrudt mit såkaldte venskab med alkohol

Hold fast i tanken om at invitere hende til en snak på tomandshånd. Hun har godt af at have et menneske tæt på sig, som kan klare sig selv. En stærk person, som hun ikke skal tage ansvar for, og som hun måske med tiden kan spejle sig i.

Vis hende, at kvinder kan være selvstændige, at der er stabile mennesker omkring hende, der holder af hende, og se om du kan få hende til at tale lidt. Men jeg tror ikke, den store indsigt vil indfinde sig hos hende sådan lige med det samme, og jeg ville ønske, at hun kunne komme gennem et terapiforløb, så hun kan få øje på, hvad det er, hun har gang i. Er det muligt?

Hun er ikke dum eller ubegavet. Hun ved godt, hvad der foregår, hun gør bare det, hun plejer, fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal gøre. Vis hende omsorg.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Jeg følte, det var mig, der var forkert