Jeg havde en meget kær kollega, som var meget kreativ og en ørn til at strikke. Da hun ventede barnebarn, gik hun i gang med en kæmpe produktion af de skønneste ting.
Skuffet betroede hun mig, at svigerdatteren åbenbart ikke satte pris på kreationerne. Jeg foreslog hende at bede svigerdatteren komme med en opskrift og evt. garn, hvis der var noget, hun kunne tænke sig. Og det blev vejen for dem.
Svigerdatteren brød sig nemlig ikke om det garn (akryl), min kollega havde strikket med. Hun foretrak økologisk uld osv., som min kollega på sin førtidspension ikke havde råd til. Det blev til mange lækre ting til det kære barnebarn og til glæde for alle.
Ikke strikkende bedstemor.
Kære Ikke strikkende bedstemor.
Tak for at påpege prisen i forhold til strikkegaver. Jeg strikker ikke selv og ved ikke, hvad garn koster, men selvfølgelig er der forskel på akryl og dyrt økologisk uld.
Det havde jeg faktisk ikke tænkt over, og det kan sagtens være grunden til, at mange strikkegaver havner i skabet, som i FJ 4, og aldrig bliver brugt.
Det er helt sikkert svært at få råd til det dyre garn, og når så strikkelysten tager over, bruger man jo det garn, man har penge til. Det giver så meget mening.
Jeg tror, at nogle læsere nu vil forstå, hvorfor de mange akryltrøjer, de har lavet, ikke er brugt. Løsningen må være, at man selv køber det ønskede garn og afleverer det til strikkerne.
Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det, men jeg venter lige nu i spænding på en hjemmestrikket Pippi Langstrømpe-trøje, en hvid sweater med blå og røde striber. Den er i hænderne på en god veninde, og jeg glæder mig virkelig meget til, den er færdig.
Og igen, hurra for de mange strikkere. Det er en kæmpe luksus at modtage hjemmelavede ting.
Mange hilsner fra Puk.
