Efter en grim skilsmisse og derefter et liv alene i en del år har jeg genfundet kærligheden. Det skete på en rejse, og tilfældet ville, at vi bor ret tæt på hinanden og derfor har set hinanden gennem et år, uden at nogen ved det. Min familie har ikke mødt ham endnu, men jeg ved bare, det er ham og mig.
Læs også: Brev til Puk: Svigermor ønsker bryllup i en kirke - jeg gør ikke
Der har været en del uro mellem mine forældre og mig, efter at jeg blev skilt. De bebrejder mig, at jeg ikke kunne holde sammen på mit ægteskab. De synes, det er pinligt, at jeg er skilt, og går meget op i, hvad naboer, venner og kolleger tænker. De er ikke så omsorgsfulde over for mig, synes jeg. Det var et stort bryllup, de havde lagt mange penge i det, og der var virkelig mange gæster, så alle, vi kender, var vidner til, at jeg sagde ja til medgang og modgang. Men kærligheden brast, og jeg har ikke fortalt dem hele sandheden om, hvorfor vi gik fra hinanden. Min mand bedrog mig, og jeg var nødt til at gå. Men som mine forældre tackler tingene, har jeg ikke tiltro til, at de vil forstå mig.
Læs også: Puks brevkasse: Jeg vil ikke se min eksmands nye kone
Men det er også lige meget nu. Jeg er glad for, at jeg blev skilt, og nu vil jeg gerne giftes igen. Og her kommer så mit problem: Jeg vil helst ikke have nogen gæster med. Jeg vil gerne, at det bare er min nye mand og mig.
Jeg ved godt, at jeg er voksen og bare bør gøre, hvad jeg vil, men hvis mine forældre finder ud af, at jeg er gået bag ryggen på dem, tror jeg, der sker en nedsmeltning i deres liv. Hvad vil du råde mig til?
Bruden
Læs også: Brud til Puk Elgård: Kan jeg vise en film med ham og hans afdøde mor til brylluppet?
Kære Bruden
Hm ... rebellen i mig har lyst til bare at skrive ”GIFT DIG! Kærlig hilsen Puk” – men du vil nok ikke blive helt tilfreds med mit meget korte svar. Jeg vil dog lande på samme holdning, selv om jeg nu bløder svaret lidt op.
Læs også: Trist kvinde til Puk Elgård: Han sagde, vi skulle giftes, men der sker ikke noget
Det er selvfølgelig ulykkeligt, at kærligheden brast. Ifølge Danmarks statistik var skilsmisseprocenten i 2019 på 35,38. Det er faktisk lavt, men stadig mange. I 2018 var den på hele 46,51. Dette skriver jeg for at fortælle dig, at du ikke er alene. Mange ægteskaber går i opløsning. Midt i et brud har man behov for støtte, og det sidste, man har brug for, er bebrejdende forældre.
Jeg kan godt forstå, du er ked af det, men jeg synes, du skal holde op med at opføre dig, som om du stadig er en lille pige. Du er en voksen kvinde, og dine forældre må indse, at du kan tage ansvar for dit eget liv. Det kan de kun lære, hvis du viser dem vejen. Vær voksen. Udtryk dig klart. Lad være med at gentage deres angst for, hvad andre tænker.
Læs også: Puks brevkasse: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger
Jeg synes ikke, du skal gå bag ryggen på dine forældre. Det er der ingen grund til. Jeg synes, du skal fortælle dem, at du har fundet en ny mand. Du elsker ham, og du gifter dig med ham. Du ønsker, at brylluppet kun bliver dig og ham. Så må du se, hvad de siger. Måske er de lettede over, at de ikke skal gentage hele processen.
Jeg vil dog sige, at hvis grunden, til at du ingen gæster ønsker til dit bryllup, er, at dine forældre har fået dig til at skamme dig, så skal du lige give det en ekstra tanke. Hvis du inderst inde ønsker at invitere et par veninder eller noget familie, kan I jo stadig holde det i det små. Hvad siger din kommende mand?
Nå, men jeg slutter, som jeg begyndte: GIFT DIG. Tro på kærligheden, men vigtigst af alt: Tro på dig selv. Sig farvel til den lille pige og goddag til en voksen kvinde, der ved, hvad hun vil.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Puks brevkasse: Hendes kæreste har en datingprofil
