Puks brevkasse: Har ikke hørt fra mine søskende i fire år

Lørdag, 2. maj 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
Læseren, der skriver til Puk, har ikke hørt fra sine søskende i fire år og ved derfor ikke, om de er levende eller døde. Læs her, hvad Puk råder læseren til.
Puks brevkasse: Har ikke hørt fra mine søskende i fire år

Tilbage i maj 2017 var jeg udsat for en række løgnagtige beskyldninger og injurier fra min bror og svigerinde i forbindelse med min mors død i 2015. Jeg forsøgte utallige gange at få dem til at redegøre for beskyldningerne, men da det ikke lykkedes mig, hyrede jeg en advokat til at undersøge sagen. Han kom frem til, at der intet belæg var for hverken beskyldninger eller injurier.

Jeg har aldrig fået en undskyldning eller nogen forklaring fra min bror og svigerinde, hvilket jeg ikke har det godt med, og det er svært for mig at tage mig sammen til at dagens gøremål.

​Læs også: Puks brevkasse: Kan jeg gøre noget for at genoprette kontakten?

Mens mor levede, hjalp jeg min bror og svigerinde med mange ting, men jeg fik aldrig nogen tak eller anerkendelse for min hjælp.

Nu her knap fire år efter har jeg hverken hørt fra min bror og svigerinde eller fra min søster og svoger, de har blot stukket halen mellem benene og er løbet fra ethvert ansvar. Hverken mine telefonopringninger eller breve bliver besvaret, så jeg må stærkt antage, at de har rottet sig sammen om det her.

​Læs også: Brev til Puk Elgård: Skal jeg blande mig i min brors overvægt?

Sidst jeg havde sammenkomst med mine søskende efter mors død, var i 2016. Herefter forsvandt de som dug for solen. Ingen har hørt noget i foreløbig næsten fire år, så ingen ved, om de er døde eller levende.

Jeg har tænkt på at få dem efterlyst, så de kan stå til regnskab for de løgnagtige beskyldninger og injurier.

Hvad er din mening om den utrolige, men sandfærdige historie?

Anonym

​Læs også: Brev til Puk: Vores ordblinde døtre føler sig fravalgt af familiemedlemmer

Kære Anonym

Hvorfor ønsker du deres selskab? Eller en undskyldning? Er det det eneste, du ønsker, eller er det, fordi du savner dem? Hvad vejer tungest? Savn eller undskyldning?

Jeg tror, det gør en forskel i forhold til, hvordan du rækker ud. Hvad skriver du, når du sender breve? Hvordan er tonen? Jeg tror ikke, særlig mange mennesker gider at svare på et angreb. Ligegyldigt hvor berettiget det end er. Nu ved jeg ikke, hvordan du henvender dig, men måske ved at ændre din tilgang vil du få en anden reaktion. Det er i hvert fald tit sådan. Hvis man bliver ved med at gøre det samme og forvente en anden reaktion, så kommer man ingen vegne.

​Læs også: Puks brevkasse: Jeg var ikke hos min far, da han døde

Der må være sket noget, du ikke har opfattet. Med det mener jeg, at siden de alle har vendt dig ryggen, må der have været nogle episoder, der ligger til grund for deres beslutning om at fryse dig ud.

Det næste, jeg skriver, skal du ikke opfatte som en anklage eller en beskyldning fra min side, men jeg bruger et eksempel for måske at dreje dine tanker i en anden retning. Jeg har brugt det her eksempel før, så trofaste læsere vil nok kunne genkende det.

Der er et gammelt ord, der siger: Når du møder en idiot på din vej, ryster du på hovedet og siger: ”Sikke en idiot!” Hvis du møder to idioter, så tænker du: ”Hvad i alverden sker der, er verden fuld af idioter?” Og hvis du møder en tredje idiot, skal du gå hjem og se dig selv i spejlet. Kan det være dig, der selv gør noget forkert?

Jeg siger ikke, du er en idiot. Det lyder uretfærdigt og urimeligt med de beskyldninger, du har fået, men KAN der være et eller andet i den reaktion eller handlemåde, du har udvist, der har været med til at skubbe dem væk?

​Læs også: Brev til Puk: Føler mig pludselig meget overset

Hvis du kun er ude efter en undskyldning, tror jeg ikke, du får den. Så var den nok kommet, men hvis du rækker ud efter det sociale og det familiære, er der måske en mulighed.

Du må allerførst gøre op med dig selv, hvad det er, du ønsker. Også selv om du er blevet uretfærdigt behandlet. Synes du, jeg er hård? Det er jo svært for mig, fordi jeg kun kender ganske lidt til historien, men jeg føler, at min opgave er at få dig til at se på hele problemet fra en anden vinkel.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Jeg sender dig varme tanker. Det er under alle omstændigheder ikke spor rart, at folk vender ryggen til en.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Barnebarnet tager for meget hensyn