Puks brevkasse: Jeg synes næsten, I skal skamme jer

Lørdag, 22. januar 2022
af Puk Elgård. Foto: PantherMedia
En læser svarer på et tidligere brev i Puks brevkasse. Læseren vil selv gi’ meget for at få et kram eller et håndtryk af mennesker og har derfor svært ved at se, hvorfor nogle siger nej.

Jeg er en stor fan af dig, men jeg synes næsten, at du og “Den sippede” (Familie Journal nr. 46, 2021, red.) skal skamme jer. I har nogen, som gider gi’ jer kram, I har fester, I bliver inviteret til – skulle det være et problem? Tag jeres egen håndsprit med. Et kram – tjah, tøj mod tøj, måske kind mod kind. Ingen nyser/hoster vel under et kram? Jeg ville gi’ meget for et kram eller et håndtryk af mennesker, som har valgt mig til/inviteret mig. Eller bare gider ofre et klem/kram eller håndtryk, når vi tilfældigt mødes.

Den ensomme

Kære Den ensomme

Wow! Respekt. Der fik du lige sat lidt perspektiv på situationen. Brevet, du hentyder til, handlede om den angst, vi har fået for smitte og bakterier her under corona. Både brevskriveren og jeg (i mit svar) bekender, at vi har haft svært ved håndtryk og kram, efter vi har lært corona at kende. Det var bestemt ikke meningen, at det skulle opfattes som en hån mod ensomhed.

Jeg kan sagtens forstå det, du skriver, og mit hjerte slog et slag over, da jeg læste dit brev. Det er smertefuldt at være ensom. Det er smertefuldt at længes efter berøring og varmen fra et andet menneske. Og det er MEGET modigt at skrive om det. Tak, fordi du bringer det på bane.

Ud fra de få linjer, du har skrevet, kender jeg ikke meget til din situation. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, hvor du bor, eller hvorfor du opholder dig meget alene, men du skal vide, at der findes fællesskaber derude, som gerne vil invitere dig ind. Hvis du har lyst. Hvis du er ældre, er der hjælp at hente gennem ÆldreSagen, og er du ung, kan du prøve Ventilen. Der er også Røde Kors og kirkerne.

Mest af alt tror jeg dog, du trængte til, at jeg forstod, at det er et privilegium at sige, at man frivilligt vælger at holde sig fra andre mennesker. Dit budskab er modtaget. Og hvis det er noget som helst værd, så sender jeg et kram gennem brevkassen, og jeg håber, du vil finde kræfter og styrke til at søge mod andre mennesker, så du kan blive lukket ind og føle, du hører til. Du er også altid velkommen til at skrive til mig igen.

Mange varme hilsner fra Puk