Jeg går med sådan en ubehagelig følelse for tiden. Det er, som om min mand gennem 10 år er blevet fjern for mig.
Han er her, men han er her ikke, hvis du forstår? Han har flere “møder” ude i byen, han kommer senere hjem, og han er distræt.
Jeg er bange for, at han har indledt et forhold til en anden. Jeg har spurgt ham, og det benægter han – selvfølgelig. Jeg har vanvittig meget lyst til at kigge i hans telefon, men har ikke gjort det. Jeg kender hans kode, med mindre han har skiftet den, og hvis han har, er det også et tegn, synes jeg.
Jeg føler, det er en helt særlig nødsituation, og mit spørgsmål er, om det et tilladt at kigge i hans telefon i sådan et tilfælde?
Jeg vil gerne høre din mening. Kan jeg gøre det? Jeg vil så gerne have vished.
V.
Kære V.
Argh, jeg ved ikke, om man sådan skal gå bag ryggen på sine nærmeste og snuse i telefonen.
Jeg kan godt forstå, du er urolig, og det lyder da måske også, som om der kunne være ugler i mosen, men jeg synes, du skal kræve ærlighed og insistere på at få svar på din antagelse.
Det lader til, at du lod ham slippe ret nemt, da han bare benægtede det. I skal i hvert fald tale sammen, om hvorfor du føler dig usikker, og hvad der ligger til grund for din mistanke.
Du kan jo spørge ham, mens I er sammen, om du må kigge i hans telefon. Hans svar kan blive interessant.
Jeg er ikke tilhænger af, at man udspionerer hinanden, og efter 10 år sammen synes jeg godt, du kan tillade dig at bede ham være nærværende og tage dig alvorligt.
Prøv det i første omgang, og så er jeg spændt på, hvad han svarer, hvis du spørger ham, om du må se den telefon.
Vend endelig tilbage efter behov, så tager vi den derfra. Ønsker dig det bedste.
Kærlig hilsen Puk.
