Den her er svær, men jeg håber, du vil forsøge at hjælpe mig.
For nogle år siden var min søster i et voldeligt forhold. Han bankede hende sønder og sammen, og det tog lang tid for hende at bryde ud af det forhold. Nu er hun helt ude, han ser en anden, og hun slikker sine sår.
Læs også: Brev til Puk: Min kæreste har forandret sig
Min søster og jeg er meget tætte, og jeg har hjulpet hende så godt som muligt i hendes krise. I sin helingsproces har hun været på et kursus, hvor man maler sine traumer ud. Det har været godt for hende, men det har bragt mig i en kattepine.
For hun har foræret mig et maleri fra kurset, men jeg var slet ikke forberedt på motivet. Det er, skal vi kalde det, voldsomt. Jeg vil ikke beskrive det nærmere, men min søster græd, da jeg pakkede det ud, og holdt nærmest en tale for mig, hvor hun takkede for min støtte under den svære tid med den voldelige mand.
Læs også: Læser til Puk: Skal familien opløses efter en lussing?
Nu står maleriet så her, og jeg ved, hun har en forventning om, at jeg hænger det op. Det har kostet hende blod, sved og tårer at male det, men jeg kan simpelt hen ikke se det hænge i min stue. For det første minder det mig om en rædselsfuld tid, og for det andet … så synes jeg måske helt ærligt ikke, det er så pænt, men det er også privat.
Min søster spørger jævnligt, om jeg har fundet en plads, og jeg siger bare “æææ, bæææ, buuu…” Puk, jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Kan du hjælpe?
Søster
Læs også: Puks brevkasse: Datterens eksmand udøver social kontrol
Kære Søster
Du har ret. Den er svær. I første omgang vil jeg rose både dig og din søster. Det er ekstremt svært for mange at forlade et voldeligt forhold, og derfor er det en meget vigtig milepæl, din søster har rundet. Det er også vanvittig godt, at hun er optaget af at hele sig selv og bearbejde sine traumer.
Jeg synes egentlig, du selv giver svaret i din mail. Du har ikke lyst til at have maleriet hængende, fordi det repræsenterer en meget dramatisk tid, og det appellerer til spørgsmål fra de gæster, der måtte komme og se maleriet hænge i stuen. Det er privat og personligt, og du vil gerne beskytte din søster. Det synes jeg, du skal forklare hende. Hvis det var mig, ville jeg sige det til hende på den måde. Og så ville jeg hænge maleriet op, men på en væg, der ikke er så central som en stuevæg.
Læs også: Puks brevkasse: Min veninde er tiltrukket af et uhyre
Maleriet er et vidnesbyrd om en meget svær tid, men det udstråler også styrke. Det fortjener at komme på væggen, i hvert fald i en periode, men livskriser og voldelige forhold er også et emne, man selv doserer, hvor meget man vil tale om. Der kan være dage, hvor man ikke orker. Derfor skal det ikke op i stuen.
Det synes jeg sagtens, du kan tale med din søster om. Som tiden går, kan det være, det skal ned fra væggen igen. Det kan være, din søster får brug for at lægge det hele bag sig og ikke blive mindet om det, men lige nu har hun brug for at vise dig, at hun arbejder med fortiden. Hun er stolt af sit værk.
Læs også: Brev til Puk: Et nederlag at tale med en psykolog?
Hæng det i soveværelset, på kontoret, i gangen, eller hvor der er lidt privat, og når din søster kommer på besøg, så stil jer og se på det sammen. Fortæl hende, hvor stolt du er. Spørg til hende. Brug maleriet til at få en lille snak om, hvordan det går.
Jeg håber, det gav svar på dit spørgsmål. Giv din søster en ekstra krammer. Hun er for sej.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Kvinde til Puk: Jeg får tit at vide, at jeg er uegnet til alt
