Min mand og jeg har været sammen i 11 år. I starten var han superjaloux, og jeg brugte en del år på at hjælpe ham med ikke at være det. Det har vi klaret meget godt. Alle udfordringer, vi har mødt, har vi klaret til ug. Vi er et stærkt team, men i alle årene har han på mange måder nedgjort mig i andres nærvær.
Læs også: Brev til Puk: Svigerfar vil bestemme og er ofte nedladende
Vi kan være hygge med venner, og så ud af det blå kommer der en kommentar, som er så nedladende. F.eks. “Ja, du laver heller aldrig noget derhjemme.” “Hvorfor har du ikke vasket mit tøj?” Og er vi på tur sammen og har glemt noget, er det et kæmpe problem. Han “skal da også gøre det hele,” og alle i nærheden skal da nok høre ham.
Jeg synes selv, jeg gør alt, hvad jeg kan, for at holde styr på vores hjem og to børn. Sørger for madpakker, afleverer vores børn, henter dem, rydder op, vasker tøj, laver mad, bader børn, lægger dem i seng – og har selv et 37-timers job.
Det eneste, han skal, er at handle ud fra den liste, jeg har skrevet. Men alligevel skal jeg høre på f.eks.: “Hvorfor ligger der tøj der?” “Hvorfor er der ikke mad endnu?” “Hvorfor er bilen ikke støvsuget?” “Hvorfor er der ikke vasket op?” “Hvorfor er der ikke tørt op efter spildt vand?”
Læs også: Brev til Puk: Jeg skal lægge øre til en masse nedladende
Når jeg prøver at fortælle ham, at han skal hjælpe til, bliver det til, at jeg ikke tænker på ham. Og det er altid ham, der skal lave det hele. Når først bølgerne går højt, har jeg svært ved at fortælle, hvad jeg mener, fordi jeg altid tuder.
Jeg har i mange år sagt: Sådan er det at være gift og have en familie sammen. Man ofrer sig for sin familie. Men jeg bliver så ked af det og flov, når han skælder mig ud. Og nedgør mig i offentligheden. Vi elsker hinanden. Men jeg er bare så træt af at være ked af det. Så træt ...
S
Læs også: Brev til Puk: Der er ingen ligevægt i vores ægteskab
Kære S
Av, mit hjerte. Det er tungt, det du bærer. Jeg kan virkelig godt forstå, du er træt. Du har ret i, at det er hårdt arbejde at holde sammen på familien, og der er mange kameler, man sluger på den konto, men det, du er udsat for, er ikke rimeligt. Har du lyst til at gå fra ham? Kan du mærke noget? Eller er du helt uden kontakt til dig selv?
Han nedgør dig, så du får følelsen af, at du ikke er noget værd. Det gør han for at få dig til at blive. Du skal få opfattelsen af, at ingen gider have dig, og du derfor er nødt til at blive sammen med ham.
Men det er ikke sandheden. Du er noget værd. Du er meget værd. Jeg vil bede dig om det næste stykke tid at begynde at ændre opfattelsen af dig selv. Jeg tror ikke, du er klar til det store opgør, men du skal begynde at vise dig selv omsorg og respekt.
Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor mine venner
Når ordene hagler ned over dig, så ranker du ryggen og tænker på vores samtale her. Du er noget værd. Du skal begynde i det små at opbygge din personlighed og din indre styrke. Gør noget godt for dig selv. Du har behov for at komme i kontakt med dine følelser, og det kan man øve sig på.
Kan du skrive lidt ned i en bog hver dag og fortælle lidt om dagen, der er gået? Sæt ord på de oplevelser, du har haft, og fortæl dig selv, også på skrift, at du er god nok.
Når du er så træt, som du er, skal du ikke forvente af dig selv, at du kan træffe store beslutninger. Du skal hellere begynde din indvendige heling. Lappe sammen og klinke de skår, du har fået, når han har skældt dig ud. Vil du gøre det for mig? Og for dig?
Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig
Når du har gjort det i nogle måneder, kan du skrive til mig igen, og så ser vi, hvor du er landet, og lægger en plan for næste etape. De næste måneder aer du dig selv mentalt og måske også fysisk, du tager lune tæpper omkring dig, du roser dig selv, du laver dejlig iste i sommervarmen, og du gør alt det gode, du kan komme i tanke om. Det er din vigtige opgave lige nu og her.
Mange hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Stadig sårbar efter ægteskab med en narcissist
