Min mand gennem 27 år har to piger, som er på alder med mine tre døtre. Mine piger har haft så lidt kontakt med deres biologiske far, at min mand har adopteret dem – og dermed er han også morfar for vores tilsammen seks børnebørn.
Nu til mit dilemma: Jeg har mange billeder af min eksmand – altså mine pigers far, som ikke lever længere, og når mine børnebørn på fem, otte, otte, ni, 12 og 14 kigger i familiealbummerne, spørger de til ”den mand, som sidder med min mor som baby”. De undrer sig også over, at nogle af pigerne har næsten samme alder.
Skal jeg fortælle børnebørnene, at deres morfar ikke er deres rigtige morfar? Den morfar, som de har kendt hele deres liv.
Det går mig virkelig på, så jeg håber, du kan hjælpe mig.
Mormor i vildrede.
Kære Mormor i vildrede.
Umiddelbart ja. Jeg synes da, børnene skal kende sandheden. Det er jo en fin sandhed om at tage ansvar og udvise kærlighed. At træde til, når andre ikke formår.
Men hvad med dine egne børn? Og hvad siger din mand? Taler I ikke sammen om den konstellation, familien har?
I slipper ikke for spørgsmål fra børnene, og det må være tid til at fortælle, hvordan det hele hænger sammen.
Jeg synes, at I sammen skal lægge en plan for, hvordan I får fortalt det. Der er måske forskel på, hvad det ældste barnebarn på 14 har behov for at vide, og hvad den yngste skal høre – det må I dossere, alt efter hvad de spørger om.
Din mand har gjort det godt og taget et stort ansvar. Han kommer ikke til at fremstå som andet end en fin morfar.
Den største fare er nok at blive ved med at lyve. Og husk, at selv om det er en fortælling, der vil lave om på noget i familien, så er det også en fortælling om en god måde at klare sig på.
Varme hilsner fra Puk.
