Min mand, to børn og jeg bor i lejlighed i en provinsby. 12 kilometer uden for byen bor mine svigerforældre på en stor landejendom. Der er en længe med en ekstra bolig, som blandt andet har været lejet ud til turister, og nu har de foreslået, at vi flytter ud til dem. Det vil sige, at vores opsparing og overskud fra salget af vores lejlighed skal bruges til at bygge om, så vi får en god bolig, og så vil der være et stort fælles køkken-alrum.
Det er i udkanten af en lille by med både skole og børnehave, og der er en kæmpe køkkenhave, hvor jeg vil nyde at gå og rode sammen med min svigermor. Hun arbejder ikke længere, mens min svigerfar er selvstændig og kører ud to-tre dage om ugen.
Læs også: Brev til Puk: Vi frygter, at de med deres livsstil ikke bliver så gamle
Min mand og jeg arbejder begge i byen, så der vil være rigtig mange fordele ved den slags bofællesskab. Men jeg er i tvivl!
Nogle gange kan jeg godt få for meget af min svigerfar. Han har nogle holdninger, som ikke stemmer overens med mine, og har svært ved at respektere vores grænser i forhold til børnene med for eksempel slik, tv-kigning og den slags.
Læs også: Vi elsker Lolland
Min mand og hans far går på jagt sammen, og min mand synes, det er en fremragende idé, men han vil respektere, hvis jeg siger nej. Han vil ikke blive ked af det, påpeger han.
Vi har talt om, at vi skulle spise sammen i hverdagene og så holde os hver for sig i weekenderne, hvor vi måske også skal have besøg af hver vores venner.
Beslutter vi os for at sige ja, er det er jo ikke noget, vi bare kan lave om, hvis vi fortryder. Jeg ved, at du ikke kan træffe en beslutning for mig, men kan du komme med et indspark til mine overvejelser?
Svigerdatteren
Læs også: Brev til Puk: Svigerfamiliens rigdom går mig på
Kære Svigerdatteren.
Ja da! Jeg kan godt komme med et indspark.
I skal sætte jer ned sammen og lave en slags kontrakt. Tale hele situationen igennem og lave nogle aftaler om, hvordan bofællesskabet skal fungere.
Det kan godt være, det virker firkantet, når det er familie, at sidde med blok og pen (eller computer) og nedskrive aftaler, men jeg kan love dig, at det vil gøre det lettere, når I tager hul på det nye kapitel.
Læs også: Puks brevkasse: Han kommenterer altid min datters vægt
Forventningsafstemme! Et af mine yndlingsord. Lav nogle punkter, og gennemgå dem sammen. F.eks.: 1. Hvor ofte skal vi spise sammen? 2. Hvordan fortæller man hinanden, at man gerne vil være alene? 3. Hvilke regler gælder for børnene i forhold til kost og sengetider? 4. Hvem ordner fællesarealer? Og så videre.
Der er nok nogen, der læser med her, der vil finde sådan en liste/kontrakt overflødig og sige, at det finder man da ud af hen ad vejen, men altså, folk kan blive uvenner over alt muligt, og jeg er stensikker på, at et fællesmøde og en aftalekontrakt vil hjælpe jer godt i gang. Husk at være ærlig, når I laver den.
Jeg synes i øvrigt, det lyder hyggeligt at skulle bo sammen. Det er en boform, der bliver mere og mere populær. Håber, I finder en god løsning.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Fire generationer på Familiegården: Det handler om kærlighed og fællesskab
