Røverierne har sat tunge spor

En januardag i 2007 trængte tre pistolbevæbnede serbiske røvere sig ind i Michael lille kælderbutik i København og smadrede hele hans tilværelse.

Det indre mørke
- Kald mig bare paranoid, men jeg hører konstant lyde, der ikke er der, ser skygger, som ikke findes. Og hele tiden dukker det op for mit indre øje: Røveriet, siger den tidligere urmager, som sad varetægtsfængslet i 49 dage mistænkt for drabsforsøg. Heldigvis var dommen: Lovlig nødværge. Desværre skal på et tidspunkt sidde 70 dage bag tremmer på grund af ulovlig våbenbesiddelse. Hvornår han skal ind og sidde er dog uvist.
- Det bliver gang på gang udsat af hensyn til min 17-årige søn Sebastian, der er adhd-autist, forklarer Michael, der helst af alt blot vil gå hjemme på gårdspladsen i Store Viby og fodre høns, passe pensionatet, holde Kirsten - sin nye kærlighed og trøst - i hånden og nørkle med hans store lidenskab; ure.

Røveriet

foto:Katrine Damkjær/Scanpix

Kort før lukketid den 16. januar 2007 trængte tre serbiske røvere - de to med hævede pistoler - ind i urmagerforretningen "Vintageure" i Kompagnistræde i København, hvor urmager Michael Woollhead, hans niece Sara Henriksen samt en kollega befandt sig. I det kaos der opstod, trak urmageren pludselig en pistol og skød fem skud for at forsvare såvel sig selv som sin forretning. De to fik senere to års fængsel samt ti års udvisning af Danmark. Michael Woollhead selv idømtes seks måneders ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

De stjal min livsglæde
Michael oplevede syv voldsomme røveriforsøg i de 12 år, han drev forretningen.
- Det var jo ikke bare det, at røverne forsøgte at stikke af med mine ure. Det var jo min hjertefred, de stjal, fortæller Michael, som efterfølgende blev svigtet at sit forsikringsselskab oven i.
-Har du bare én gang oplevet, at et menneske sætter dig en pistol for tindingen og tre gange trykker af, er det svært at komme videre. Endelig er det jo ikke bare det økonomiske tab, der slider på én. Det er utrygheden.
- Men sidste år var det, som om politiet betragtede mig som skurken. Som en forbryder på linje med de tre røvere, der havde angrebet mig. Dér var der, Michael Woollhead gav op. I det øjeblik vidste urmageren, hvad klokken var slået. Han ville bare hjem, hjem til Fyn.