Ski, hygge og wellness

Lørdag, 18. oktober 2014
af Redaktion
Nyd vinteren på ski med dem, du holder af. Tag på en skøn skirejse til Østrig eller Italien.

Hotel Badhaus ? ? ? ?
Østrig, Zell am See, 127 km pist/kør-selv
Hyggeligt familiehotel beliggende i udkanten af Zell am See, kun 200 m fra den nordlige ende af søen, med en fantastisk udsigt til de omkringliggende bjerge.

Hotellet har en hyggelig restaurant, bar og et flot 450 m2 stort wellnessområde med pool, sauna, dampbad, relax zone og infrarød kabine.

Opholdet er med halvpension, bestående af morgenbuffet og 4-retters aftenmenu. Pris: Fra 5.750 kr. pr. pers. i dobbeltværelse.

Hotel Gardenia ? ? ? +
Italien, Passo Tonale, 100 km pist/kør-selv eller fly
Den lille by Passo Tonale ligger i et bjergpas i 1.850 m højde og hænger sammen med områderne Pontedilegno og Temu, hvilket giver et meget varieret skiløb.

Passo Tonale er meget børnevenligt, men byder også på gode off-pist-muligheder. Hotel Gardenia er et flot, klassisk hotel med en god atmosfære
og en stor wellnessafdeling med sauna, tyrkisk bad, dampbad og jacuzzi. Pris: Fra kr. 4.900 pr. pers. i dobbeltværelse. Mulighed for flytransport fra uge 5-12 - fra 2.300 kr. pr. person.

Sportshotel Fontana ? ? ? ?
Østrig, Fieberbrunn, 38/200 km pist/kør-selv
Fontana ligger ved liftens og dalens langrendsspor. Hotellet byder bl.a. på en afslappende lounge, restaurant, bar, solterrasse og wellnessområde med pool, sauna, dampbad og fitnessrum. De rummelige værelser har alle balkon.

Hyggelige Fieberbrunn er en del af Schneewinkel-skiområdet med i alt 200 km pist. I selve Fieberbrunn er der en 38 km pist, velegnede til både begyndere og øvede. Liftpasset kan bruges i hele Schneewinkelområdet, der er bundet sammen af skibusser. Pris: Fra 6.400 kr. pr. pers. i dobbeltværelse.

Hotel Sonngastein ? ? ? ?
Østrig, Bad Gastein, 200 km pist/kør-selv
Hotel Sonngastein ligger i et solrigt område i udkanten af Bad Gastein. Det er et familiehotel med mange aktiviteter såsom 1.600 m2 stor aktivitetshal, 800 m2 stort wellnesscenter med sauna, relax pool, indendørs pool og to udendørs pools, skøjtebane og mulighed for at spille tennis.

Hotellet har også et meget velrenommeret køkken, der tidligere har vundet prisen som en af Østrigs bedste familierestauranter. Bad Gastein ligger centralt i Østrig og er traditionelt et kursted, der nu også har udviklet sig til et populært skiområde. Pris: Fra 6.450 kr. pr. pers. i dobbeltværelse.

Information og bestilling timeoff.dk/skirejse og tlf. 35 38 25 05