Min far er midt i 70’erne, og desværre mistede vi vores mor for fem år siden. Han solgte deres hus og flyttede ind i en hyggelig lejebolig. Min bror og jeg prøvede at tage os af ham, men han var selvfølgelig meget ensom i starten.
Læs også: Puks brevkasse: Min mand kan ikke fordrage min søn
Lige før corona fik han en veninde. Det er en af hans gamle skolekammerater, som også var blevet alene og flyttede ind i samme bebyggelse. Jeg syntes, det var skønt, at de havde truffet hinanden og kunne have glæde af hinanden, især da alt blev lukket ned. Men min bror har ikke samme holdning!
Han synes, vores mors minde bliver gjort til skamme, men jeg har ham (og ikke mindst min svigerinde) mistænkt for at være nervøs for, at far skal bruge for mange af sine penge. Men veninden har faktisk også selv penge, da hun ligesom far har solgt sit hus.
Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud
Min mand og jeg har været sammen med far og veninden flere gange, min bror har kun mødt dem ude i haven til kaffe én gang i sommeren 2020. Nu hvor der er åbnet for alt igen, og vi er vaccineret, tager far og veninden ud i landet på kroophold eller tager ud og spiser. Og de taler om, at så snart, det er muligt, vil de også rejse til udlandet. Far har altid været glad for at rejse, men de seneste år kunne det ikke lade sig gøre, fordi mor var syg. Jeg synes, det er så dejligt for ham.
Men nu er det blevet sådan, at min bror slet ikke vil se dem, hvis “hun” er der. Min bror fylder rundt til efteråret og vil holde en stor fest, og han har meddelt, at “kvindemennesket” ikke bliver inviteret. Jeg synes, det er noget pjat, så min bror og jeg har skændtes i telefonen. Foreløbig har jeg meddelt, at hvis fars veninde ikke bliver inviteret, så kommer min mand og jeg heller ikke.
Vores far er så ked af situationen, og jeg synes, jeg har forsøgt at tale fornuft til min bror, men uden resultat. Har du en idé til, hvad jeg kan gøre?
Søster
Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig
Kære Søster
Ofte hænger sådan en opførsel, som din bror udviser, sammen med nogle andre følelser. Det kan være en historie om at være blevet overset i sin barndom og måske have manglet sin fars opmærksomhed, men det kan også være, som du antyder, noget med penge.
Det kan faktisk også være, at din bror reelt savner sin mor og ikke har fået bearbejdet sorgen ordentligt. Du kunne jo spørge ham. “Savner du mor?” “Er det underligt at se far med en anden kvinde?” På den måde kan du imødekomme ham, hvis det er der, skoen trykker.
Læs også: Brev til Puk: Vores søn smed os ud
Ellers synes jeg, I gør det rigtige ved at sige fra overfor den adfærd, din bror udviser. Din far har ret til at leve sit liv og komme videre, og I skal støtte ham så godt, I kan. Men mit råd er: Lad være med at gå for meget ind i diskussionen. Bare meddel din bror, at du holder fast i beslutningen om ikke at komme, hvis han undlader at invitere din fars veninde. I er familie, og det er vigtigt, at I holder sammen. Det kan jeg mærke på dit brev, at både du og især din far synes. Hvis I kommer til hans fødselsdag uden veninden, belønner I ham for at være ekskluderende, og det er nok ikke en god idé, for så fortsætter han bare ud af det spor.
Jeg håber, I finder jer til rette, for det er jo egentlig meget glædeligt, at jeres far har mod på livet.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puk elgårds læsere: Pigen og hendes forældre skal have hjælp
