Kære Puk
Hvem skal jeg stole på?
Syddanske gadekryds med stamtavler
Mandag, 11. oktober 2010
af Redaktion
En flok entusiaster har gennem ni hundegenerationer fremavlet så uægte hunde som muligt – med stamtavle. En gang om året mødes omkring 50 hunde fra hele landet med deres ejere til fætter- og kusinetræf i Ribe. Så bliver der logret og bjæffet – og en ny generation af ribehunde er sat i gang
Foto: Poul Anker Nielsen
Laura er en meget uægte hund, en bastard eller et gadekryds, om man vil. Men alligevel har den en stamtavle: Laura har papirer på, at hun er en ribehund, hvor uægtheden går frem for racen. - Ja, og så er Laura verdens bedste, sødeste og mest trofaste hund, siger 13-årige Gert Mejdahl fra Tjæreborg, mens de to står i kø for at blive registreret og hunden fotograferet sammen med Gerts mor, Ulla Mejdahl.
Ribehundenes dogmer
Der er en del rettesnore, man skal følge, hvis man vil være den lykkelige ejer af en dogmehund fra Ribe. Nogle af de væsentligste er:
* En ripensisk dogmehunds stamtavle må ikke indeholder racer registreret i Dansk Kennel Klub i otte generationer på mødrene side.
* Det tilstræbes, at alle hunde er forskellige, og at de ikke ligner hinanden i kropsarkitektur, benlængde, pels, øredesign eller farve og mønster.
* En dogmehund bliver ikke tørret med hårtørrer eller frotteret, når den bliver våd.
* En dogmehund er ikke iklædt dækken, pyntet med sløjfer eller lign. Partisantørklæde eller cowboyjakke uden ærmer kan dog accepteres.
* En udvokset dogmehund ligger i møblerne!
* En dogmehund under ti år skal kunne være i en Fjällräven-rygsæk.
* En dogmehund på over fem år har blankt vand på ryggen i regnvejr.
* En dogmehund ruller sig i døde måger, i rådne får eller ditto sæler og marsvin uden efterfølgende at blive irettesat.
* Og så må en dogmehund, ud over de obligatoriske og tilladte 1.000, 5.000 og 10.000 vufs eftersyn, komme til dyrlæge tre gange. Tredje gang for at blive aflivet.
Ribehunde
Vi er på Slotsbanken i Ribe. Denne lune sensommerdag er der indkaldt til fætter- og kusinetræf for ejerne af ripensiske dogmehunde, de såkaldte ribehunde. Efterhånden er flokken vokset til over 50 hunde, der alle har gener tilbage til to bastarder, der for år tilbage fattede kærlighed til hinanden uden for et værtshus i Ribe. Det var hunhunden, Nicke, og hanhunden, Rasmus.
- Nicke er stammoder til alle hundene i dag, så selv om hun for flere år siden er gået til de evige gader med mange lygtepæle, så hædrer vi hende fortsat, fortæller Ole Barkentin, der driver et børneteater i Ribe. Han har været med til at registrere de hvalpe, der blev efterkommere af Nicke og Rasmus. Alle efterkommerne har altså en stambog.
Skæve ben - og regler
Ribehunde kaldes også for dogmehunde, da forudsætningen for at overtage og eje et kræ af denne "race" er, at man accepterer dogmereglerne. Fx må en ripensisk dogmehunds stamtavle ikke indeholder racer registreret i Dansk Kennel Klub i otte generationer på mødrene side.
Nye farver, mønstre og benlængder præsenteres hvert år på efterårsudstillingen på Slotsbanken. Logrende, bjæffende, parrende og knurrende hygger hundekoblet sig med hinanden, mens menneskene sidder og spiser deres medbragte mad, nyder kaffen eller en skummende kop øl.
På spørgsmålet om, hvorvidt dogmehunde er farlige, lyder det: Ja, for søren da. Man kan snuble over dem og slå sig rigtigt grimt!
Prisen for en ribehvalp er fast. "En hund for en hund", lyder parolen.
Relevante links:
(link fjernet)
Zorba er Danmarks sødeste gadekryds
