Tove driller kriminelle telefonsvindlere

Tirsdag, 20. januar 2015
af Jannie Lykke Øberg, foto: AOP (modelfoto)
Pensionisten Tove forstår at holde påtrængende telefonsvindlere hen - og det hjælper både dig og mig
Modelfoto
Modelfoto

Er du også træt af at blive ringet op af engelsksprogede telefonsvindlere, der prøver at tillokke sig adgang til din computer eller fravriste dig dine dankort-oplysninger? Man kan blive sur og smække røret på, men man kan også gøre som Tove fra Albertslund - om ikke andet, så for at få sig et godt grin på svindlernes bekostning.

En dag hun modtog endnu et af disse irriterende opkald, kom hun til at tænke på, at så længe hun holdte dem hen med snak, snød de ikke andre, så hun ændrede strategi og delte den med sn.dk

Læs også om Mona, der hjælper hjemløse i Spanien

- Nu taler jeg venligt til dem, lader som om jeg tror på dem, fortæller at min computer er meget gammel og længe om at varme op, men de vil gerne vente. Så lægger jeg telefonen og læser avis indtil råbene: "Ma-am, ma-am" lyder så hjerteskærende, at jeg frygter, at de er ved at give op. Det varer som regel 10 minutter. Jeg tager nu telefonen og siger, at computeren er klar.

- Nu begynder en samtale, der har fået mig til at forstå, hvor sjovt det må være, at være stand-up komiker: De skal have mig til at give dem adgang til min computer og jeg har svært ved at høre, at forstå engelsk, at forstå i det hele taget og bare at finde controlknappen : "Sådan én er der ikke på min computer, nåh, skal jeg trykke ctrl, det har jeg gjort, nej der sker ingenting, ja c t r l - jeg har trykket på dem alle fire.

Politiet hjælper ikke

Tove er ovenikøbet gået så vidt, at hun har gjort det til en lille konkurrence for sig selv. I starten varede samtalerne en tyve minutters tid, men nu er hun efterhånden blevet så god til sit skuespil, at en samtale kan vare helt op til tre kvarter.

- Som pensionist har jeg jo tid. Jeg har tidligere været involveret i en del frivilligt arbejde og betragter min indsats som et stykke frivilligt arbejde til gavn for svindlernes potentielle ofre. Hvis alle vi, der ikke har gået i flinkeskole, holder dem beskæftiget længst muligt, beskytter vi vores medborgere og gør de kriminelles arbejde rigtigt frustrerende.

Læs om Lene, der frivilligt hjælper skoletrætte unge

Tove har også forsøgt at anmelde svindlerne flere gange, og har endda fået noteret et par af deres private telefonnumre. Men politiet mener ikke, de kan gøre noget og vil derfor ikke modtage anmeldelsen.

Så det er godt, der findes folk som Tove.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.