Siv er kun 36 år, men har allerede haft hjemme mange steder – hun er født og opvokset på Fyn, har levet et luksusliv i Shanghai og trives nu i svenske Lønneberg med mand og to børn. Men det bliver ikke hendes sidste destination.
– Når man flytter til et nyt sted, bliver man lidt høj af det og glæder sig til at udforske og opleve det nye sted. Man leder efter alle de gode ting ved stedet, men efter et stykke tid får man også øje på de dårlige ting, siger hun.
Skifter navn og byer
Odense gav Siv en tryg og forudsigelig barndom, en uddannelse som multimediedesigner – og her fandt hun sin mand, Strange. Dengang hed de ganske vist begge noget andet, men de to har det med navne som med byer: Føler de sig ikke tilpas i dem mere, ja, så skifter de dem ud.
Som nyuddannede slog de sig ned i Shanghai og fik takket være kinesiske venner, som de læste sammen med på Fyn, en opgave, hvor de skulle stå for alt design på et stort, nyt internationalt sygehus, Huashan Hospital: hjemmeside, logo, visitkort, brochurer, skilte, uniformer og indretning. En kæmpe opgave.
Læs også: Slægtsforskning gav Linda to mødre
Giftigt mælkepulver
Uden at ryste det mindste på hænderne kastede de to unge sig over opgaven – gik det ikke, kunne de jo bare rejse hjem, værre var det ikke. Men det gik godt, rigtig godt, og inden de fik set sig om, havde de nye opgaver i ordrebogen. Og havde råd til at have husholderske derhjemme og spise middage ude så tit, de orkede.
En dag begyndte ulemperne ved luksuslivet at bide sig fast i Sivs og Stranges bevidsthed, for eksempel forureningen og den meget overbeskyttende indstilling til børn. Hovedet blev slået på sømmet, da de opdagede, at det mælkepulver, som de havde givet deres 1-årige Milan, var blevet fjernet fra hylderne, for det var fyldt med melamin, der kan give nyreskader.
Læs også: Byens hjemløse er min familie
– Fra den dag mistede vi ikke bare tilliden til mælkepulveret, men til al fabriksfremstillet mad, siger Siv. Og det stod klart, at Shanghai snart skulle være fortid.
– Vi kiggede på et atlas, og vi googlede huspriser rundt om i verden og fandt ud af, at husene er meget billige her i Småland.
Valget faldt på et gult træhus i smålandske Lønneberg, og maden henter de nu fra haven, fra skoven og fra jagtvenner.
Laver alt selv
– Vi køber aldrig mere ”plasticmad”, men laver det hele selv, ketchup, mayonnaise, marmelade, lagkagecreme, eddike, pølser, mel. For vi stoler ikke på det, man kan købe, og så smager vores eget meget bedre. Og det er ikke særlig svært at lave selv, siger Siv. De tjener ikke de store penge mere, men klarer sig fint alligevel. For tiden arbejder de med online-magasiner, for eksempel magasinet Mad & Opskrifter, som kan læses gratis på eblad.org.
Om x antal måneder eller år rykker familien Skov videre. Endnu ved de hverken hvornår eller hvortil.
Måske bliver det noget med en camperbil ned gennem Europa, til de kommer til et sted, der føles rigtigt at være. Eller måske bliver det noget helt andet.
Men ét er sikkert: Nye eventyr venter forude.
Læs også: Kirsten har Alzheimer
