Victoria er et ægte mirakel

 

Tirsdag morgen den 15. september har 32-årige Maj netop sendt sine to ældste børn, William på ni og Victoria på ti år, med bussen til skole. Selv sidder hun i køkkenet med Theo på et år og lille Morgan på bare to uger. Tilfældigvis kommer hun til at kigge på sin telefon, som er lydløs, og opdager, at Victoria ringer for anden gang. 

 

 

– Hun fortæller mig, at hun har fået voldsomt ondt i hovedet. Jeg spørger selvfølgelig ind til det og beder hende om at sætte sig ned, indtil vi kan komme og hente hende. Men pludselig begynder hun at vrøvle og tale som en spastiker, og så ved jeg, den er helt gal ...

 

Victoria, der netop er stået af bussen, har lyttet til sin mor og sat sig ned på kantstenen. Hun har bedt sin bror og veninde om at gå ind på skolen. 

 

– Jeg troede bare, det var migræne, og de andre skulle ikke komme for sent, siger Victoria med et lidt skævt smil. For få minutter efter er hun fuldstændig livløs. 

 

En masse lærere bliver tilkaldt, og da en af dem får løftet Victoria op, siger han: – Jeg tror, vi har mistet hende.

 

 

Det er altså dét syn, der møder Maj og hendes mand Mathias, da de ankommer til skolen lige efter ambulancen. Maj er i chok, og kan ikke nærme sig sin datter, men hopper med i ambulancen.

 

– Vi bliver modtaget af 25-30 mennesker på sygehuset, og Victoria bliver vurderet til ni, på en 1-10-skala over livsfare. Det er slet ikke til at fatte.

 

Maj og Mathias får at vide, at Victoria skal scannes. De vil få besked efter 10 minutter. Men der går over en time, før en læge kommer ud og fortæller, at deres lille pige har en blødning i hjernen og straks skal opereres. De skal gå ind og sige farvel til Victoria.

 

 

– Jeg må indrømme, at jeg var meget sortseer i de timer, hun blev opereret. Jeg snakkede om kister og begravelse, så på et tidspunkt må Mathias lige ruske i mig. 

 

Efter fem timer kommer kirurgen, der har stået med Victorias skæbne i sine hænder, og meddeler, at alt er gået godt. Victoria skal lægges i kunstig koma nogle dage, så hjernen kan få helt ro, og overlever hun natten, skal familien indstille sig på et meget langt genoptræningsforløb. 

 

Fire timer efter operationen sidder Maj sammen med sin datter, der er koblet til alverdens maskiner og en respirator. Da en læge skal rette på respiratoren, går Maj ud af stuen.

 

– Da jeg kommer tilbage, er døren stadig lukket. Det betyder, man ikke må gå ind. Hun er død, tænker jeg straks, for lige der havde jeg absolut ingen nuancer i mit liv. 

 

Da hun alligevel går ind, møder hun Victoria vågen. Pigen gad ikke være i koma, så nu er hun blevet koblet fra, og det første, hun siger til sin mor, er: 

 

– Er der nogen, som har taget min skoletaske?