Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
- Jeg er så taknemmelig for, at jeg lever hver eneste dag, for det er en kæmpe gave at få. Det tror jeg mange ekspatienter kan nikke genkendende til, siger Søs Egelind.
Med sin deltagelse i årets Vild med dans var hun med til at samle ind til Kæftens Bekæmpelse sidste fredag.
- Der er mange, der synes man skal være fortvivlet, når det handler om kræft, men jeg er jo selv et godt eksempel på, at det kan lykkes, selv om det står rigtig skidt til. Så jeg var egentlig mest af alt fuld af glæde over at stå sammen med så mange om et godt formål. Men også berørt over de tre ikke-kendte dansere med hver deres kræfthistorie. Hvis man lagde mærke til det, var der heller ikke nogen af dem, som udstrålede andet end livskraft selv om de havde kræften meget tæt på.
Søs Egelind har fået diagnosen kræft to gange i sit liv, men er heldigvis erklæret rask i dag og går løbende til kontrol, hvor hun får bekræftet, at alt er som det skal være.
- Hvis jeg var faldet hen i selvynk, da jeg fik diagnosen, havde jeg brugt min energi helt forkert. Jeg skulle jo tro på, at det kunne lykkes mig at blive rask.
Læs også: Lille My endelig rask efter fire år med kræft
- Vi har en lidt sjov ting i Danmark. Hvis man for eksempel bliver spurgt, om man vil have en kop kaffe, siger vi som regel: ”Nej, kun hvis du har,” i stedet for bare at sige ”ja tak”. Men det skal man altså sige, når man er syg. Ja tak til at du kommer og fylder min fryser, ja tak til at du passer mine børn, ja tak til at du kører mig til kemo. Bare ja tak til al den hjælp og støtte, som omgivelserne tilbyder.
Man skulle ikke tro det, men om to uger bliver Søs Egelind 57 år, og til alle de søde kommentarer fra Familie Journals læsere udbrød hun højlydt: Hvor er det vidunderligt! Men hvad er hendes hemmelighed?
- Jeg elsker virkelig livet, og det er nok en del af forklaringen. Og så er jeg i topform og lever sundt. Men jeg har nok også arvet noget godt bindevæv fra min mor, siger hun grinende.
Læs også: Felimina på 100 år har en arbejdsdag på 11 timer
- Jo ældre jeg bliver, jo mindre betyder alder i virkeligheden. Det er jo noget med, at gamle hunde er lidt klogere. De gange jeg har fået en hundehvalp, har jeg tænkt, at den var lidt fjollet og forvirret, men så bliver den jo slebet til med årene, lærer at begå sig i flokken, og sådan er det vel også med mennesker, siger Søs, der bor på et landsted med fem hunde og seks islandske heste, hun selv har avlet.
Søs Egelind blev spurgt flere gange, om hun ville være med i Vild med dans, men sagde hver gang pænt nej tak. Men sidste år tænkte hun alligevel, at hvis det skulle være, så skulle det være nu – inden hun blev for gammel.
- Det giver mig så meget livsglæde. Glæde, glæde, glæde. Jeg er meget forbavset over, at det har grebet mig så meget.
- Og så har jeg fået en helt fantastisk ven i Mads. Vi er fra hver vores planet, men alligevel har vi så meget til fælles, og vi har det fantastisk sjovt sammen. Vi er helt enige om, at det er et venskab, vi ikke kommer til at undvære, siger Søs og gør sig klar til en sensuel rumba med en af Danmarks bedste dansere.