Nissefar og nissemor sidder behageligt i lænestolen i skæret fra de røde julelystrapper i den lille vindueskarm i det idylliske bindingsværkshus, der ligger midt ude på landet omringet af marker og natur.
Brændeovnen knitrer lystigt i den lune stue, hvor vaniljekransene er sat frem på bordet.
Det er her i den dejlige ro, skønne natur og ude af mediernes søgelys, at Mimi Jakobsens nye bog ”Vendepunkter” er blevet til.
- Den første måned brugte jeg på at gennemgå alle de avisudklip og billeder, jeg havde. Og det kom der mange gode smil og minder ud af. Man kommer i tanke om en masse mennesker, som har betydet rigtig meget for en, siger hun.
Det har været ren terapi og noget, alle burde gøre.
- Man får en chance for at gå en tur tilbage ned af vejen og finde ud af, hvad sammenhængen er mellem det, der er sket i mit liv, siger Mimi.
Aldrig politikker
I bogen beskriver hun alle de store vendepunkter, der har været i hendes liv. Og dem har der været mange af. For når en dør har lukket sig for hende, så er hun altid gået ind af en ny.
Hun har aldrig planlagt sin karriere, og hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle ende i politik.
”Jeg skal aldrig ind i politik, og hvis min mand melder sig ind i en vælgerforening, så er jeg skredet.”, sagde Mimi som 18-årig til et ugeblad. Men hun havnede alligevel der, og har være glad for det. Det har nok været det største vendepunkt, fortæller hun.
- Hvis jeg ikke var gået ind i politik var jeg nok endt med at blive gymnasielærer, og så var mit liv blevet helt anderledes, siger Mimi, der altid har været glad for at undervise og engagerer andre.
Ikke perfekt
I bogen fortæller Mimi flere personlige ting om sig selv og sin familie. Og det er et helt bevidst valg. For hende er det nemlig svært at adskille det personlige og politiske liv.
- Hvis det private har haft betydning for den person, jeg er blevet, har jeg taget det med. Jeg synes, det er godt, at folk ved, at jeg ikke kun er den her stærke person fra talerstolen i Folketinget, og at man godt kan komme igennem tilværelsen med både sygdom og ar på sjælen, siger hun.
Mimi har altid kæmpet med generthed og dårlig selvtillid, men hun har altid formået at gemme det væk i sit store engagement for de ting, hun har beskæftiget sig med.
- Jeg havde lyst til at bide i gulvtæppet af skræk, når jeg skulle holde min landsmødetale til mine partifælder. Det var for mine venner, der håbede, at jeg gjorde det godt, og jeg var altid bange for at blive afsløret i ikke at være god nok, siger Mimi.
Derfor synes hun, at det er en vidunderlig fornemmelse, at hun ikke længere skal vælges af nogen eller kan fyres af nogen, som livet er nu. Nu står den på foredrag, som hun skal holde rundt om i landet, og det ser hun frem til, fortæller hun.
Læs hele historien om Mimi Jakobsen i Familie Journal nr. 48
